Twitter til RSS

Jeg er meget glad for RSS feeds, da de hjælper mig med at samle mine nyheds kilder i ét samlet oversigt, som hurtigere kan gennemgås end ved at man skal åbne en lang række hjemmesider og gennemgå dem for nyt.

Nogle sider undlader desværre at tilbyde et RSS feed med nyheder, ændringer, opdateringer mm, hvilket gør dem sværere at følge.

Én af dem er Twitter der gerne vil have at man følger brugerne gennem din egen Twitter profils nyhedsstrøm. Det bliver dog hurtigt uoverskueligt hvis det kun er et par leverandører/guruer du gerne vil have med i din daglige opdatering.

Der er dog en omvej.

TwitRSS.me kan du indtaste brugernavnet eller søgningen du gerne vil modtage som RSS feed, og volia få et link til din RSS læser.

Slå Clutter funktionen fra i Office 365

Dette er et spørgsmål jeg får meget ofte:

“Hvordan slår jeg Clutter funktionen fra i Office 365 pakkens mail?”

Microsoft har aktiveret løsningen som standard, hvilket mange brugere inkl mig selv synes er mere til gene end gavn.

Idéen er at mappen skal fungere som en mappe til al den post du gerne vil læse, men kun når tiden er til det.
Den fungerer på samme måde som en SPAM mappe, men i stedet for at frasortere afrikanske prinser, falske tilbud om alt fra jobs til apple udstyr, så er det meningen at alle de nyhedsbreve og lign du har meldt dig til, skal ende i Clutter. Så kan du læse dem når der kommer en stille stund.

Det fungerer bare ikke så godt i praksis. For mit vedkomende dumpede nyhedsbrevene stadig i min indbakke, men alle mails der var sendt til flere personer, med alt fra interne meddelelser, vidensdeling mm. endte i Clutter. Resultatet er at man flere gange om dagen skulle holde øje med indbakke OG clutter, frem for blot at kigge ét sted. Breve der endte i clutter aktiverer ikke en meddelelse fra Outlook.

Hvordan slår man den så fra?

Den alle første mail du modtager i Clutter er autogenereret.

I bunden af mailet finder du et link til Clutter indstillingerne (det leder dig til https://outlook.office.com/owa/?path=/options/clutter )

Her fjerner du de to flueben for hhv “Frasorter elementer der er defineret som Clutter” og “Send beskeder til mig om meddelelser, der sorteres fra som Clutter”.

Klik på “Gem”

Nu er Clutter deaktiveret, og post der før endte i Clutter vil fremover havne direkte i din indbakke.

 

Screenleap

Screenleap er en on-line tjeneste hvor du kan dele dit skrivebord med en eller flere andre uden at installere software.

Klik på “Share your screen now” hvis du vil dele dit skrivebord med andre.

Herefter får du en kode som dem du ønsker skal følge med, kan taste i det grå felt øverst på siden.

Det giver f. eks. undervisere mulighed for at dele deres skrivebord med en klasse elever.

Både i lokalet, eller på tværs af kommune og landegrænser.

Du finder Screenleap her.

Det skal dog nævnes at jeg har oplevet en vis ventetid, hvor forbindelsen har haltet. Men ud fra de mange positive anmeldelser jeg har set, så går jeg ud fra at det er et uheldigt tilfælde.

Hav i baghovedet at det er en web baseret tjeneste. Jeg havde i hvertfald ikke delt bank login og personfølsomme data på denne måde. Derimod ville jeg ikke have noget imod at bruge det til f.eks. et kursus i betjeningen af et program.

Noteflight

Noteflight er en webbaseret tjeneste til at komponere musik.

Det er muligt at oprette en gratis konto til ikke kommercielt brug.

Jeg er ikke den store musik komponist, men den virker umiddelbart ganske helstøbt.

Her er en videovejledning i de mere simple funktioner:

Online konvertering af lyd, video og dokumenter

På hjemmesiden www.media-convert.com er det muligt at konvertere mellem et hav af fil

formater, ganske gratis.

Hvad kan så bruge det til i praksis?

Lad mig komme med tre eksempler som jeg har oplevet den sidste måneds tid:

1) En række videosekvenser optaget på en mobiltelefon, skulle gerne klippes sammen til én video. Problemet var så at det indbyggede video redigeringsproogram i Windows (Windows Movie Maker) ikke kunne læse det fil format mobiltelefonen havde optaget filmene i (selvom det var en windows baseret mobiltelefon ;o) ).

Her kunne Media Convert konvertere mp4 filene om til avi format, der kunne anvendes af Windows Movie Maker.

2) Jeg havde lavet en optagelse på min mobiltelefon, som efterfølgende skulle klippes rent i Audacity. jeg valgte at konvertere min Nokia’s amr fil til mp3, som herefter kunne afspilles i hvad som helst. Dette gjorde jeg også med Media Convert.

3) En kollega havde en videosekvens hvorfra han skulle bruge lyden, men ikke billedet. Her kunne Media Convert omforme videofilen til en mp3 kilde, der som i ovennævnte tilfælde blev klippet rent i Audacity.

Gør din bærbar personlig vha Skinit.com


My netbook (after)
Originally uploaded by dougbelshaw

På www.skinit.com kan man bestille et folie, der passer til låget på ens bærbare computer, iPod, mobiltelefon eller en hvilken som helst anden plan overflade.

Man kan vælge at anvende et af deres færdige standard “skins”, eller uploade sit eget billede.

Ønsker man også at tilføje tekst kan dette gøres i samme ombæring, direkte på deres hjemmeside.

I deres database er der yderligere en stor del bærbare, så man straks kan vælge den størrelse der passer. Er din bærbare ikke i databasen, må du have tommestokken frem.

Det er kun fantasien der sætter grænser!

Hvis du får lavet et skin til din bærbare, så er du mere end velkommen til at poste et billede, så vi andre kan se :o)

Prisen for et skin på min egen bærbare, ville være $34,95, hvilket med dagens kurs svarer til 206,05 Danske Kroner.

F-Secure og firewall

Der kan være problemer med at opdatere F-Secure Ativirus hvis man er placeret bag en firewall.

Her skal man være sikker på at man kan forbinde til følgende IP adresser, for at hente opdateringer til programmet:

* 65.200.212.0/24
* 122.220.160.0/24
* 193.110.108.0/23
* 193.64.205.192/27
* 193.66.251.0/25
* 202.71.99.0/24
* 217.110.97.0/24

Sektornet opsætning

Det er ikke altid lige let at finde opsætningen til sektornets servere.

Derfor en lille liste over IP adresser mv:

Navneservere(DNS):
ns1.sektornet.dk – 195.231.241.25
ns2.sektornet.dk – 193.162.240.20
ns3.sektornet.dk – 130.226.1.2

Mail server (POP3):
pop3.skolekom.dk


SMTP-server:

pasmtp.tele.dk





Nyhedsserver:

news.sektornet.dk

Bruges din mailserver til at videresende SPAM?

Mange sætter en server op derhjemme, for at lægge filer eller hjemmesider på. Ofte følger der som standard en mailserver med, som ligger og kører i baggrunden, og hvis denne mail server ikke er konfigureret ordentligt, risikerer du at den kan bruges til at videresende SPAM for andre ukendte afsendere.

Dette kan du teste på en simpel måde:

Gå ind på Abuse.net’s Mail relay testing site og følg vejledningen på siden.

Så kan du hurtigt få et overblik på om din mailserver anvendes til at relay’e andre folks SPAM.