Kalender på iPhone og iPad

Den indbyggede kalender kan syncronisere med det meste. Den fungerer fint med Exchange, Google Calendar, Hotmail, iCloud, Office 365, Outlook.com og alt hvad jeg ellers har haft behov for at hente fra.

Tilføjelse af konti

For at tilføje en ekstra konto, skal man ind i “Indstillinger” for enheden (Appen med tandhjul), og derefter ind under “Kalender”.
Her kan man så klikke på konti, for at logge på med en ny konto.

Apples Kalender App - Indstillinger
Apples Kalender App – Indstillinger

Ugenumre i kalenderen

Hvis du gerne vil have føjet ugenumre til i din kalender foregår det også i Appen “Indstillinger”, og derefter under menupunktet “Kalender”.

Her finder du en slider der kan aktivere eller deaktivere visning af ugenumre.

Kendte problemer og løsninger

Kalenderspam

Nogle oplever at deres kalender pludseligt er fyldt med SPAM aftaler.

Dette skyldes ofte at man er blevet lokket til et link, der har tilføjet et ekstra kalender abbonnement. Et kalender abonnement er som navnet antyder en mulighed for at melde sig til en andens kalender, og dette kan let meldes fra.

Apples Kalender App
Apples Kalender App

Når du er inde i din kalender, er der en knap nederst på siden med “Kalendere”.
Her finder du en oversigt over alle dine kalendere, også dem du abonnerer på.
Er der en kalender du ikke kender, eller som ser mistænkelig ud, så kan du klikke på “i” symbolet ved siden af, og vælge “Slet”.
Hermed er din kalender væk.

Plugs of the World

En simpel app, jeg har taget til mig som en god forberedelse før enhver udlandsrejse, der lynhurtigt fortæller om man skal have rejse adapter med, på turen.

Den indeholder information om alle de stiktyper du kan forvente på destinationen, og ikke mindst hvor mange volt der er i kontakterne.

Man skal blot vælge det pågældende land man ønsker at rejse til, hvorefter man får oplyst om de anvender 240 volt som herhjemme, og hvilke stiktyper man kan forventes at støde på.