Byg dit eget “Smart Home” med Apples HomeKit

Apple HomeKit

Jeg har fået en del forespørgsler omkring muligheder og opsætning af et “Smart” hjem vha HomeKit samt produkter fra Philips Hue, Netatmo, Elgato mv

Det smarte ved HomeKit er at man ikke behøver at nøjes med enheder der er produceret af samme firma.
Så længe enhederne understøtter HomeKit standarden, så kan en bevægelsessensor fra Philips, sagtens tænde en lampe der kommer fra Nanoleaf, da “hub’en” sørger for kommunikationen mellem dine enheder.

Apple HomeKit hub

For at få det optimale ud af HomeKit, skal du have en Apple enhed, der i hjemmet, der tager sig af kommunikationen med dine Smart home enheder.

Til dette formål kan man bruge et Apple TV, en iPad eller en HomePod.

Apple TV
Apple TV kan bruges som hele hjemmet HomeKit Hub

Automationer

Rygraden af Apples implementering af et Smart Home, er automationer. Små regler ud fra hvis dette sker, så udfør denne hændelse.

Et simpelt eksempel kunne være “Hvis denne sensor registrerer en bevægelse, så tænd lyset”.

Regler kan yderligere bygges op så med tidsbegrænsninger, og tidspunkt på dagen.
Før nævnte sensor kan fx tænde 5 lamper på fuldt blus, og slukke efter 15 min mellem 06:00 og 23:00, og nøjes med at tænde én lampe på 20% lys i 5 min mellem 23:00 og 06:00.

De kan også bruges til at tænde i forhold til solnedgang eller solopgang, og derved tænde udelyset automatisk i fx 4 timer, fra 30 min før solnedgang, og igen 2 timer før solopgang.

Pærer med farveskift kan også udnyttes i automationer, så man kan lave regler som “Når døren låses op, så skift til rødt lys i 5 min”, og når døren låses, så skift til grønt lys i 5 min” og dermed se om børnene husker at låse efter sig.

Sensor typer

Der findes en stribe sensorer, og nogle enheder har indbyggede sensorer, der også kan indgå i automationer.

Lyskilder

Lamper

Der findes en lang række lampe produducenter, der fremstiller lamper der understøtter HomeKit.

Pærer

Hvis man gerne vil have HomeKit lys i sine “gamle” lamper er der ingen problemer. Både store og små pærer, samt spots kan købes med “Smart” funktionalitet.

Derfor kan man hurtigt konvertere sine udendørs lamper, da det bare skal have strøm (og være indenfor husets WiFi dækning), eller “Mormors gamle standerlampe” uden at lave nogen former for modifikationer.

Kontakter

Kontakter kan tænde og slukke for alt der har et 220 volt stik. Så kaffen kan være klar 10 minutter efter solopgang (kontroller at den kan klare antallet af Watt), eller julelys og stemningslys kan tændes i de mørke timer.

turned-on light fixture

Nogle kontakter fås endda med indbygget bimåler, der fx kan regne ud hvor meget strøm kontoret bruger.

Gateway/Bridge

Desværre kræver en del udstyr en ekstra styreenhed fra leverandøren. Heriblandt IKEA’s Trådfri Gateway og Philips Hue Bridge.

Denne enhed forbinder man til hjemmenetværket, hvorefter den kommunikerer mellem din HomeKit Hub og producentens enheder.

Philips Hue Bridge 2.0 samt pære
Philips Hue Bridge 2.0 samt pære

Apple HomeKit guiden

Apple HomeKit

Ved at udnytte HomeKit kompatibelt udstyr, kan man hurtigt bygge et Smart hjem op uden at bruge en formue på et system man hurtigt risikerer bliver forældet.

HomeKit Hub

For at kunne fungerer optimalt skal man have en HomeKit Hub. En enhed, der altid er indenfor ens trådløse netværks dækning, så den kan kommunikere med hjemmets elektronik, mens du er væk. Dermed kan du få opkald direkte fra din dørklokke mens du er på arbejde, og skrue op for temperaturen når du er på vej hjem fra ferie.

En HomeKit Hub kan bestå af et AppleTV, en HomePod, eller en iPad hvor man kan aktivere Home Hub funktionen under Indstillinger.

Lys

Philips Hue

Philips har en lang række produkter i deres Hue serie, der alle understøtter HomeKit. De tilbyder pærer der passer i dine eksisterende lamper, lysstrips til bag TV’et/under køkkenets overskabe såvel som komplette lamper.

Sunn App

Med Sunn kan man få sine lamper til at følge temperaturen på dagslyset

IKEA Trådfri

IKEA startede med at sælge HomeKit kompatible pærer, men har senere udviddet sortimentet med lyspaneler, lamper og persienner.

Indeklima

Netatmo

Radiatorventiler og gulvvarmestyring kan sørge for at holde temperaturen, men man kan også skrue op og ned når man ikke er hjemme. Dette giver f.eks. mening i et sommerhus, som skal holdes frostfrit når man ikke bruger det, samtidigt med at der godt må være varmt når man ankommer.

Netatmo har en Healthy Home Coach, der holder øje med indeklimaet, og varsle en hvis man har behov for at lufte ud, eller lign.

IKEA

IKEA har udviddet repertoiret med en serie persienner der kan åbnes og lukkes vha HomeKit.
Med disse kan man f.eks. automatisk trække fra og slippe solen ind samtidigt med at vækkeuret skal ringe.

Sensibo

Sensibo Pure er en luft renser, der cirkulerer luften igennem et trippel filter.

Sikkerhed

Dørlåse

Der er en række låse der er udstyret med HomeKit. Med disse kan man låse hoveddøren op uden at skulle fiske efter sine nøgler.

Samtidig kan man også bede den om at låse automatisk ved et selvvalgt tidspunkt, eller f.eks. 5 min efter man har låst op. På den måde slipper man for at glemme at låse.

Danalock
Selv med en smart lås, slipper man ikke for at bruge nøglen fra tid til anden.

Dørklokker

Der findes en række dørklokker på markedet, som understøtter HomeKit og HomeKit Secure Video.

Logitech Circle View Doorbell, understøtter HomeKit Secure Video.

Netatmo har lavet en model der var længe ventet. Den understøtter HomeKit, men desværre ikke secure video.

Videoovervågning

Netatmo har fremstillet to overvågningskameraer, til hhv indendørs og udendørs brug.
Med disse kan man varsles når der har været nogen forbi, eller hvornår børnene kommer hjem.

Indbrudsalarm

Der findes en række alarmer på markedet med HomeKit understøttelse, men ofte er de ikke nødvendige. En del HomeKit udstyr har alle de sensorer man ellers har behov for, til at kunne alarmere en.

En del produkter indeholder fx en bevægelsessensor, så hvis man har en lampe med sensor, eller et overvågningskamera, så kan man sætte disse op til at varsle en når der er en bevægelse.

Philips Hue har ligeledes en bevægelses sensor, der kunne sættes til at tænde lyset når man træder ind i rummet. Men samtidigt kan den også bruges til at varsle en når ingen fra familien er der hjemme.

Brandalarm

Netatmo har fremstillet en røgalarm der kan varsle dig, selvom du ikke er hjemme. Men hvis du har et indendørs Netatmo kamera er det ikke umiddelbart nødvendigt, da den kan registrere hvis en almindelig røgalarm går i gang.

HomeKit Projekter

Tyveri alarm

Danalock – En dansk produceret trådløs dørlås med Apple HomeKit

Jeg har længe gået og luret på markedet for HomeKit enablede dørlåse, og forventningerne var høje da jeg bestilte en af disse.

Valget faldt på en Danalock, da den på papiret lød ganske tillokkende.
Den fungerede med HomeKit, den kunne leveres med flere forskellige typer af låsecylindre, heriblandt de mest anvendte typer her hjemme. Sidst men ikke mindst har Apple valgt at indtage den i sortimentet, som den eneste lås, i hele Europa.

Jeg må erkende at jeg ikke er tilfreds med produktet. Selvom at den låser som den skal, så har der været så mange små irriterende problemer.

Låsen ser ganske godt ud, og det er rimeligt ligetil at samle og montere den.

Desværre var den ene af de to skruer der skulle anvendes til at montere låsen af en forkert type, men Danalock har lovet at sende den rigtige med posten.

Da låsen så var monteret, og klar til brug, begyndte problemerne for alvor. Telefonen blev tændt, og appen fandt hurtigt låsen.
Desværre var de to knapper for hhv “Lås op” og “Lås” grå, og låsen reagerede ikke på nogen som helst input.

Efter et par minutter begyndte tændte en kraftig rød diode, som blot lyste fast.

Et forsøg på at finde den rette vejledning på Danalocks hjemmeside var ikke til meget gavn, da vejledningen er under opdatering, da en ny app ifølge siden er på trapperne.

Den medfølgende vejledning, samt et punkt på Danalock’s FAQ forklarede at man kunne slette låsen i appen, og nulstille låsen med 10 tryk på en knap vha en papirklips.
Lige lidt hjalp det. Uanset hvor mange gange der blev klikket lyste låsen blot rødt.

Efter en del forsøg og søgen forsøgte jeg at fjerne de fire batterier fra låsen, og da de kom I igen så det ud til at låsen igen virkede som den skulle.

Home Appen registrere låsen, og låsen fungerer vha Siri.

Vi har nu skullet leve med låsen i nogle måneder, og der er nogle ting med stabiliteten, som irriterer mere og mere, efterhånden som nyhedsværdien aftager. Idéen bag er smart, men i praksis er den ikke stabil nok, og man kan f.eks. ikke forlade hjemmet uden at tage den analoge nøgle med.

Låsen kan betjenes på flere måder.
Manuelt vha nøglen, Gennem danalock appen, i Apples Home app eller via Siri, som i screenshotsne her under:

Når den virker får man svaret “OK, Hoveddør er låst”:

Når den fejler kan man vente et pænt stykke tid, hvorefter man får følgende besked:

Den fejler også nogle gange gennem Home Appen:

Fejl set i danalock appen:

Jeg har både været spændt på om det hjalp at opdatere, både da iOS 12 og iOS 13 udkom, men begge gange har det blot vist sig at der kom nye udfordringer, og nye fejlmeddelelser.

iOS 13

Positive ændringer:

Jeg har længe ønsket at kunne åbne for folk på afstand. Fx. en håndværker der skal ind og fixe et eller andet. Det har dog ikke kunne lade sig gøre med iOS 11 og iOS 12, da den kun har kunnet låse op og i når telefonen var på husets WIFI. Derimod har man sagtens kunne få oplyst om døren var låst, når man var udenfor hjemmets WIFI dækning.

Problemer med iOS 13

Samtidigt med at man kan låse op og i alle steder fra holdt den op med at kunne se om låsen er låst. Ligemeget hvad siger den låsen er åben, også selv om den er låst.