360 graders kameraer – 2020

360 graders kameraet GoPro MAX

Med et 360 graders kamera kan man lave videoer som denne, hvor man kan kigge rundt med et VR headset, eller trække med musen:

Kameraer

GoPro

GoPro MAX

GoPros bud på et 360 kamera, og sandsynligvis den model jeg ville vælge hvis jeg skulle investere i ét i dag.

Den kan tåle de stød man forventer et aktion kamera skal kunne tage, og har de samme smarte funktioner deres standard GoPro kameraer er udstyret med.

Eneste anke er at de stædigt hænger i med deres eget GoPro Mount i stedet for et standard 1/4″ screw mount.

Insta360

Insta360 laver en række fine 360 graders kameraer.

Insta360 One X

En lille kompakt model, der nok er deres mest sælgende model. Den kan tages med overalt, da den kan være i enhver lomme. Dens store gimmick er den “usynlige” stang, som automatisk redigeres væk fra alle optagelser.

Insta360 Nano S

Nano S modellen er designet til at blive monteret på din iPhone. Herved får du mulighed for at se hvad du filmer direkte på din telefons skærm. Ulempen er dog at det med selfiestick og lign bliver mere besværligt.

Insta360 One R Twin Edition

Her får man et kamera med en meget bedre optik. Den koster dog også det mere.

Software

De fleste kameraer styres af en mobil App, med basale redigerings funktioner.

Har man behov for mere end det, skal man have fat i noget kraftigere software.

Final Cut Pro X

Apples video software FCPX er fremragende til at redigere 360 graders video.

Har du gjort dig erfaringer med 360 kamera, og at redigere resultatet, så er du mere end velkommen til at dele dine erfaringer nederst på siden.

Gratis billeder til din hjemmeside, præsentation eller opgave

Der er efterhånden kommet en del hjemmesider hvor man frit og lovligt kan hente billeder til sine opgaver.

Lad os sige at jeg mangler et billede af en computer til en artikel her på siden.
Jeg har taget en del selv, men oftest er mine billeder af computere taget for at dokumentere et problem, eller en skade, hvis ikke det ligefrem er et screenshot.

Skal jeg bruge et generisk stemningsbillede, til at krydre en artikel, vælger jeg frem for at rydde skrivebordet for at tage et stemningsbillede af min computer sammen med en til lejligheden lånt potteplante, ofte at hente et fra en af de gratis samlinger.
Hvis ikke der er et screenshot, eller fem i en artikel, så bliver det lidt trist kun med tekst.

Her er nogle af de hjemmesider jeg selv anvender fra tid til anden:

Flickr – Her skal du være opmærksom på rettighederne. Man kan søge særskilt på billeder der kan bruges frit.

Pexels

Pixabay

Unsplash

Wikimedia – OBS – Ikke alle billeder må anvendes uden credit

Mindre samlinger:

Burst – Public Domain billeder, alle må anvende.

ISO Republic – CC= billeder og video

Jay Mantri – CC0 licens

KaboomPics – Gratis billeder, med tæt på CC0 licens

Life of Pix – Public Domain billeder.

Magdeleine – Gratis billeder, nogle CC0, andre kræver credit

Public Domain Pictures.net – Public Domain billeder.

Public Domain Vectors – Vektor grafik med Public Domain licens.

Realistic Shots – CC0 licens, med nye billeder hver uge.

Startup Stock Photos – Gratis billeder, der frit må anvendes.

StockSnap – CC0 billeder

1 Million Free Pictures – Samling af Public Domain fotos

Screenshot fra en billedsøgning på Pixabay

Gratis Videoer:

Hvis du har brug for et videoklip til et projekt, så er der også flere muligheder for at hente disse.

Hvis du kender flere sider med gratis billeder, så er du velkommen til at dele din viden i en kommentar nederst på siden.

Tilbehør til GoPro samt andre action kameraer

Jeg investerede for nogle år siden i et GoPro kamera da jeg gerne ville optage video i situationer jeg ikke havde lyst til at udsætte min iPhone og mit kamera for.

Ud over GoPro kameraet skal man købe tilbehør (mounts) til montering, og afhængigt af situationen og monterings stedet skal man anvende forskellige mounts/tilbehør. Der gik ikke længe før mit tilbehør fyldte mere end kameraet, lidt på samme måde som man (med rette) taler om at man med Apple grej ender med en masse dongles, for at kunne tilslutte til sine forskellige former for hardware, kameraer, projektorer mm.

En god ven vil gerne købe et GoPro til feriebrug, og spurgte ind til hvilket tilbehør jeg mente lå i kategorien “det kan man ikke leve uden”. Spørgsmålet var en glimrende årsag til at skrive et par linier her på siden.

GoPro har desværre valgt at opfinde deres eget monteringsbeslag, frem for at benytte sig af det samme som alle andre kameraproducenter havde benyttet sig af i generationer (1/4-20 UNC). Efterfølgende har andre actionkamera producenter valgt at anvende samme beslag som GoPro. GoPro’s monteringsbeslag sidder udenpå kameraets case, og fungerer samtidigt som et hængsel. Fordelen ved et udvendigt beslag er at kameraet kan gøres mindre, da der ikke skal bruges indvendig plads til et hul med gevind. Ulempen er derimod at man lettere generes af vibrationer, ved optagelser af f.eks. off-road, motor- og vandsport.

Tilbage til listen over GoPro tilbehør man ikke kan leve uden.
Jeg har købt en del tilbehør og mounts gennem tiden, og jeg må erkende at det er kun en lille del jeg bruger jævnligt, og noget har enda vist sig at være upraktisk eller ligefrem ubrugeligt når det kom til stykket.

Need to have – (GoPro tilbehør jeg ikke kan leve uden):

GoPro case
Jeg fandt hurtigt ud af at jeg havde brug for en form for opbevaring. Både til kameraet og til de mounts der begyndte at akkumulere sig. Jeg faldt over en af nedenstående modeller på Amazon, men desværre købte jeg en small (der passede fint til det grej jeg havde i begyndelsen). Det kom dog hurtigt mere grej, og et ekstra GoPro til, så selvom begge kameraer, oplader, remote og de fleste mindre mounts kan være i tasken, så skal jeg alligevel have en ekstra lille taske ved siden af til resten.

Mount til håndryggen – Original GoPro “The Strap”
“The Strap” er en plastik plade med to kraftige stropper, der sidder godt fast på håndryggen. Kameraet kan vha et indbygget led drejes i alle retninger under brug. Leddet er dog tilpas stramt, så det ikke drejer når man ikke ønsker det.
“The Strap” bruger jeg ofte når jeg er på farten og ikke har behov for at ændre vikler hele tiden (så er håndtaget klart bedre). Med “The Strap” har du begge hænder fri og kan derfor filme mens du cykler, sejler med jetski, kører rutchebane, eller vandrer.

Sugekoppe mount
Den hurtigste måde at fastgøre et kamera til en bil. Har især brugt den til at filme roadtrips (både video og timelapse) på lejebiler.
Sugekoppen sættes oftest øverst på forruden, udvendigt bag bakspejlet (så generer den ikke udsynet). Den fungerer også indvendigt, men så får man refleksioner af instrumentbord mm i sine optagelser.
En del af mit GoPro tilbehør er billige kineser kloner, hvilket ofte er godt nok, desværre ikke når det gælder min sugekop holder. Selve holderen er fin, men selve sugekoppen er lidt hård i gummiet, og jeg stoler ikke på at den bliver hængende. Derfor har jeg en ekstra snor mellem holder og vinduesvisker, antenne, eller lignende når jeg anvender det, så jeg ikke mister kameraet den dag et bump i vejen får sugekoppen til at slippe.
Skulle jeg købe en i dag ville jeg nok købe en “Delkin Fat Gecko”, der fås i flere modeller med alt fra 1 til 3 sugekopper.
Alternativt kan man købe en original “GoPro Suction Cup Mount”, men da jeg ofte filmer på ujævne grusveje er jeg bange for at GoPro’s halvlange plastik arm, kunne give nogle uheldige vibrationer.
Test af suction mount i terræn

Tripod mount
Til brug på stativ, monopod mm, så skal man have fat i et “Tripod Mount”, så man kan forbinde til et standard 1/4-20 UNC gevind.

Flydehåndtag
Et enhånds håndtag, i plastik, fyldt med luft.
Købt til at filme mens jeg snorkler, men har senere vist sig at være noget af det mest alsidige til håndholdt brug. Da det ikke er spændt fast til hånden er det nemmere at dreje i alle vinkler end “The Strap”, så man får let den rette vinkel når man er på farten.

The Frame
GoPro’s plastik huse bekytter godt mod naturens elementer, men der er to gode grunde til at bruge “GoPro The Frame” til dine optagelser.
Lyd – “The Frame” giver en klart bedre lyd, da microfonen ikke er bag en plastik skal.
Strøm – “The Frame” giver adgang til kameraets USB stik, så man kan tilslutte et kabel til en oplader, eller en Powerbank.

Pole
En teleskopisk monopod, giver mulighed for helt andre vinkler. Man kan komme højt op over folkemængder, eller langt ind i revner i rev og skibsvrag.
En anden bonus er at man kan bruge den til mere stabile optagelser. Forlænger man stangen lidt, og holder man fast lige under kameraet, så vil vægten af stangen holde kameraet vandret og mere stabilt, end når man blot bruger det lette flydehåndtag.

Nice to have – (Grej jeg er glad for, men ikke bruger så ofte):

Tabletop dolly
Med denne “muterede rulleskøjte” kan man lave fine glidende optagelser. Jeg har købt en model med to arme, så den ekstra arm kan bruges til videolys.

Videolys
Jeg har et par Yongnuo YN-300 video lamper, hvis batterier holder i adskillige timer. Geniale lamper, som ikke bliver brugt så ofte som de burde, da de med oplader og ekstra batterier fylder lidt rigeligt i bagagen.

Panorama mount
Den første jeg havde lavede jeg med et klister mount, og et IKEA køkkenur. Det fungerede fint, men jeg undlod at bruge det på offentlige steder, da jeg fandt det en smule akavet hvis det ringede når det nåede til 0 minutter mærket 😉
De fås både som mekaniske og med fjernbetjening.

Would like to have – (Ting jeg overvejer at købe):

LED lys
Der er et par smarte LED lys som er så kompakte at man kan have dem med i lommen.

Shouldn’t have had – (Tilbehør der ikke lever op til forventningerne, er upraktiske eller ligefrem ubrugelige):

GoPro Jaws Flex Clamp
Denne lurede jeg længe på, som et supplement til sugekoppen. Jeg tror at den er fin til at montere på bordkanten, en stople, eller strandparasollen, men den dingler rundt ved den mindste rystelse. Jeg lavede nogle forsøg med at bruge den på en bil, men så snart bilen begyndte at bevæge sig var der så mange vibrationer at optagelserne var ubrugelige.

But Why? – Tosset tilbehør som ikke giver mening:

180 degree Full view Panoramic Snorkel Mask with antifoam and aktion camera mount
Absurd dykkermaske med beslag til GoPro…
…jeg ville nødigt vise mig på nogen strand iført denne maske.