Værktøj til reparation af IT og mobiltelefoner

iFixit Essential Electronics Toolkit

Der findes et hav af værktøjssæt til IT reparation, og desværre er en stor del af de billige sæt ikke værd at investere i.

Efter at have brugt en lang række sæt har jeg selv valgt at investere i et sæt fra iFixit, der er en amerikansk “reparer det selv” side, der har samlet nogle forskellige værktøjssæt i lige så forskellige priskategorier.

Det eneste der har irriteret mig en smule er at deres bits er en mindre størrelse end standard bits, så jeg kan ikke bruge det med min elektriske skruetrækker. Til gengæld betyder de mindre bits at værktøjet lettere kan nå ind de steder hvor der er knebent med plads.

iFixit Pro Tech Toolkit

Sættet jeg i øjeblikket anvender er et iFixit Pro Tech Toolkit der indeholder alt det man kan drømme om når man skal reparere Mac og PC, og jeg har ikke manglet et værktøj siden jeg købte det.

De små plastik “koben” er geniale til at afmontere stik og indmad, og det praktiske stofomslag folder værktøjet sammen til nærmest ingenting når ikke det er i brug.

iFixit Pro Tech Toolkit
iFixit Pro Tech Toolkit

iFixit Essential Electronics Toolkit

iFixit Essential Electronics Toolkit kan nok løse de flestes behov, men jeg savner dog nogle bits i sættet til Apple produkter.

Hvis jeg blev spurgt hvad man skulle købe, så ville jeg bestemt anbefale Pro udgaven.

iFixit Essential Electronics Toolkit
iFixit Essential Electronics Toolkit

iFixit Business Toolkit

Hvis man er typen der bare går efter kittet med mest gear, så er det “iFixit Repair Business Toolkit” der kommer i sin egen messenger bag.

Har du gjort dig nogen erfaringer med lignende sæt? I så fald hører jeg meget gerne fra dig i kommentar feltet.

Opgrader din MacBook Pro med en ekstra harddisk

Jeg har højst brugt min MacBook Pro’s indbyggede “Superdrive” (Apple’s fancy navn for deres DVD drev) 5 gange i de år jeg har haft den.
Desuden har jeg en ekstern USB DVD brænder liggende, så jeg kunne sagtens undvære den i det daglige.

Jeg har længe gået og overvejet at opgradere til en hurtigere SSD disk, da det gør enhver computer hurtigere end på de ældre modeller med roterende plader.

Jeg købte derfor en harddisk caddy og en SSD disk som disse:

Herefter har jeg sat min originale 750GB disk i “caddy’en”, og SSD disken i hvor den originale harddisk sad.

Jeg kører nu macOS på den hurtigere SSD disk, og lader mine større tungere data ligge og fylde på den “gamle” 750GB disk.

Synology NAS samt MacBook Pro
Synology NAS samt MacBook Pro

HP ProBook 4515s reparation og opgradering

HP’s ProBook 4515s er ikke den nemmeste at skille ad, og der skal afmonteres en hel del, før man kommer ind til harddisken.

På nedenstående video, viser “Ihelpers” hvordan man skiller en HP Pro Book 4515s ad, så man kan komme til RAM og harddisk, såfremt man skal have disse skiftet eller opgraderet: