Personligt synes jeg at det store søgefelt på processlinjen er til stor gene, og det er en af de første ting jeg fjerner på en ny PC.
Den primære årsag til at jeg fjerner den er at jeg synes det tager for meget plads, og fordi åbne apps ofte ender med at fylde mere end den ledige plads på processlinjen.
Man kan også nøjes med at minimere det og lave det til et mindre lup ikon.
Højreklik på menulinjen eller i søgefeltet. Vælg Søg, og vælg om du vil se søgefelt, ikon, eller om du vil skjule det.
Du vil stadig kunne søge programmer mv ved at klikke på “Windows tasten” og begynde at skrive (også selvom at du ikke kan se et søgefelt før du begynder at skrive).
Outlook er en del af Microsoft Office. Den findes både som software, mobil app og i en online udgave.
Hent Outlook
Hvis du har betalt for hele Office pakken, eller har et Microsoft 365 abonnement der inkluderer download af apps, så kan Outlook downloades sammen med resten af Officepakken.
En af Windows mange indbyggede funktioner hedder Skærmtastatur, og er mere praktisk end det umiddelbart lyder.
Når du sidder og taster ved tastaturet tænker du nok at Skærmtastaturet er en ret ubrugelig størrelse, men for mange er det en funktion der bruges hver dag.
Fremmedsprog
Studerer du et fremmedsprog, er du emigreret til Danmark, eller har du familie i udlandet, så kan du bruge det ekstra virtuelle tastatur på skærmen til diverse specialtegn, som du ikke kan finde på dit Danske tastatur.
Jeg har også haft en del studerende der nødigt vil bruge penge på at skifte en PC ud, fordi en enkelt sjældent brugt tast er gået i stykker. Her kan man også hive tasturet op på skærmen for at få fat i “@” eller “*”
Indstillinger
Der er ikke mange indstillinger, men dem der er behov for kan findes på tasten “Indstillinger”:
Her kan man blandt andet slå de numeriske taster til eller fra.
Ekstra Tip
Husk at hvis du skal bruge det ofte, så kan du fastgøre den til din processlinje!
Med Sprogpakker kan man føje ekstra sprog, retskrivnings ordbøger, grammatikkontrol og tastaturer til sin Windows PC
Studerer du sprog, eller har du brug for at skrive på et andet fremmedsprog end Dansk og Engelsk, så kan det blive nødvendigt at installere en Sprogpakke.
Det kan f.eks. være nyttigt hvis man studerer Spansk, Fransk eller Spansk, da man får adgang til specialtegnene på Skærmtastaturet, og kan bruge stavekontrol i Word mm.
Sprogpakkerne installeres på følgende måde:
Åben “Indstillinger” (Tandhjulet dukker op når du klikker på Windows flaget i nederste venstre hjørne af skærmen).
Vælg “Tid og Sprog”:
Vælg “Sprog”, og derefter “Tilføj et sprog”:
Nu skal du blot søge det ønskede sprog op, og installere Sprogpakken:
Der findes en masse software til undervisningsbrug, der kan hjælpe med at søge, præsentere og lave grafer.
Uanset om man går i folkeskolen, gymnasiet, på kursus, videre- eller efteruddannelse, så er det i dag nødvendigt at have adgang til en computer, og ofte en eller flere former for fag specifik software.
De basale programmer
Microsofts Office er nærmest universal. Den er oftest gratis for alle elever, så længe man er tilknyttet en uddannelses institution.
Glosbe er en online ordbog, der ifølge dem selv kan kan oversætte mellem 6.000 sprog. Dette kan fx være mellem dansk og sprog som Arabisk, græsk, hindi, indonesisk og zulu.
Logitech Options er et program til indstilling af Logitechs egne tastatur, mus og trackpad.
Det virker dog en smule halvbagt da jeg kan ændre opstillingen på mit Logitech K580 bluetooth tastatur, men ikke min M705 mus der er forbundet via Logitech Unifying Reciever.
For at foretage ændringer på Unified udstyr er der en knap der åbner Logitech Unifying Software, hvilket er ærgeligt.
Logitech Options – Tilføj Logi Bolt, Unifying eller Bluetooth udstyrÆndring af knapper på Logitech K580 Slim Multi-Device Wireless Keyboard vha Logitech Options
Du kan nemt lave og udpakke Zip filer med Windows indbyggede komprimeringsværktøj.
Dette kan være praktisk hvis du skal vedhæfte en lang række dokumenter i en mail, eller hvis filerne du skal sende fylder lidt mere end hvad dit mail program vil sende.
Det er også praktisk til arkivering og backup, f.eks. hvis du jævnligt skal gemme en kopi af den sidste uges arbejde eller lign. Her er det noget nemmere at skulle flytte rundt på en enkelt komprimeret ZIP fil, end en kopi af en mappestruktur.
Sådan laver du en ZIP fil med Windows
Du kan pakke enkelte filer eller mapper ved at mærke dem op, højreklikke og vælge “Ny” > “ZIP-komprimeret mappe“
Sådan pakker du en ZIP fil ud med Windows
Højreklik på ZIP filen og vælg “Udpak alle…” hvorefter Windows automatisk foreslår at pakke det ud til en undermappe på den nuværende placering, med filens navn.
Der er et flueben der tilbyder at åbne destinationen efter udpakning. Denne plejer jeg at fjerne da den åbner et nyt vindue oven i det stifinder vindue du allerede befinder dig i. Jeg foretrækker selv at åbne den nye mappe når filen er udpakket, da jeg ellers skal lukke to vinduer i stedet for kun ét.
Hvis du vil have flere funktioner
Jeg bruger sjældent Windows eget komprimeringsværktøj, da jeg ofte støder på komprimerede filer i et format Windows ikke kan håndtere.
Hvis du har brug for funktioner der ikke findes i Microsofts eget tool, så vil jeg anbefale det gratis værktøj 7-zip.
Men hvis du har brug for at åbne andre filformater end .zip eller har behov for at avancerede muligheder ved pakning, så skal der et tredjeparts program til.
Når det er installeret kan man åbne programmet og samle de filer man vil komprimere.
Det er dog nemmere at markere dem op i stifinder, og højreklikke for at åbne menuen. Her vil du se de muligheder du har med 7-zip.
I eksemplet herover foreslår den at lave en komprimeret fil ved navn 7-zip.zip. Filnavnet har den hentet fra mappen man zipper filer fra. Hvis man ønsker at kalde den noget andet, eller bruge de avancerede funktioner vælger man “Føj til arkiv…” muligheden for oven.
Nu åbnes nedenstående vindue, hvor du kan vælge navn, placering, filtype og meget meget mere.
Arkivformater
Filtypen .7z er deres eget format. Hvis man ønsker at alle med en Windows PC skal kunne åbne filen uden at installere anden software, så skal man vælge .zip i stedet for .7z
Selvudpakkende fil
Hvis du sætter flueben i “Opret SFX-arkiv” laver den en selvudpakkende exe-fil der indeholder alt hvad den skal bruge til at pakke filen ud på en anden Windows maskine.
Man skal dog være opmærksom på at mange mailprogrammer vil afvise disse pr automatik, da de ikke vil modtage eksekverbare filer som f.eks. .exe
Foruddefiner placeringen
Under “Stitilstand” kan man vælge om den skal pakke filerne ud der hvor de åbnes, eller om de skal lægges der hvor de lå da de blev pakket.
Her kan man fx. bede den om at pakke filerne ud til stien “C:\Foreningen\Aarsregnskab\“
Opdel i flere mindre filer
Skal man gemme et sted, hvor der er begrænsninger på filstørrelsen, så kan dette vælges under “Opdel i bind, byte:” feltet. Her er der nogle prædefinerede muligheder, men man kan også vælge at taste noget selv.
Det kan være praktisk hvis man skal sende en vedhæftet fil på 60MB, og din email udbyder har sat en maksimal grænse på 25MB, eller hvis du skal gemme en flere GB backup et sted hvor der er begrænsning på filstørrelsen (OneDrive har tidligere haft en grænse på max 2GB store filer).
Her opdeles filen i en række mindre filer, der senere kan samles igen.
Kryptering
Her kan man lægge kryptere filen, således at modtageren skal indtaste et password før de kan udpakke den.
Også en god idé til vedhæftede filer i mails, eller til backup af data man ikke ønsker andre skal få adgang til.
Der findes en lang række antivirus programmer til Windows, men hvad har man egentlig brug for, og hvad skal man vælge?
En del er ikke klar over at der i de sidste udgaver har fulgt en antivirus løsning med i Windows, der i langt de fleste tilfælde dækker behovet for en privat computer. I virksomheder kan der være et andet behov, især om overvågning af trusler på alle ens enheder. Her kan man begynde at tale om behov for alternativer til Defender, da man gerne vil have en melding hvis en håndfuld maskiner i en afdeling pludseligt er ramt, og advarsler fra maskiner der ikke er opdateret med nyeste version.
Desværre installerer en del PC producenter en tidsbegrændset udgave af et Antivirus program på nye maskiner, der skal fornys efter nogle måneder. Producenten får et beløb for at installere disse programmer, som deres kunder ofte vælger at tegne abonnement på, selvom at det ikke er nødvendigt.
Microsofts egen “Microsoft Defender Antivirus” deaktiveres når man installerer et andet antivirus produkt, men i langt de fleste tilfælde genaktiveres det når konkurrenten fjernes, og maskinen genstartes. (Det er dog vigtigt at man lige kontrollerer at det er aktivt).
Du kan til enhver tid se hvilket Antivirus produkt du anvender, og om det er aktiveret i Windows Sikkerhed.
Antivirus Programmer
Microsoft Defender Antivirus
Defender Antivirus ligger på alle Windows maskiner, da det er en integreret del af styresystemet.
Det fungerer upåklageligt, og er alt rigeligt til private brugere.
AVG
AVG er et gratis Antivirus produkt, som jeg tidligere har installeret på en del private maskiner. Men umiddelbart vil jeg ikke anbefale den længere, da den der følger med i Windows klarer det ganske udemærket.
PC med Symantec Endpoint Protection installeret. Microsoft Defender Antivirus er deaktiveret.
Hvis du bruger et alternativ til Defender, så er du velkommen til at uddybe hvorfor du har fravalgt den indbyggede, i en kommentar.