Skærmtastatur i Windows

En af Windows mange indbyggede funktioner hedder Skærmtastatur, og er mere praktisk end det umiddelbart lyder.

Når du sidder og taster ved tastaturet tænker du nok at Skærmtastaturet er en ret ubrugelig størrelse, men for mange er det en funktion der bruges hver dag.

Fremmedsprog

Studerer du et fremmedsprog, er du emigreret til Danmark, eller har du familie i udlandet, så kan du bruge det ekstra virtuelle tastatur på skærmen til diverse specialtegn, som du ikke kan finde på dit Danske tastatur.

Se her hvordan du installerer Tysk, Fransk, Spansk, Arabisk eller en helt femte sprogpakke

Defekte taster

Jeg har også haft en del studerende der nødigt vil bruge penge på at skifte en PC ud, fordi en enkelt sjældent brugt tast er gået i stykker. Her kan man også hive tasturet op på skærmen for at få fat i “@” eller “*”

Indstillinger

Der er ikke mange indstillinger, men dem der er behov for kan findes på tasten “Indstillinger”:

Her kan man blandt andet slå de numeriske taster til eller fra.

Ekstra Tip

Husk at hvis du skal bruge det ofte, så kan du fastgøre den til din processlinje!

Fastgør Skærmtastaturet til din processlinje

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.