Ved udgangen af 2020 lagde Adobe Flash i graven. Flash var efterhånden blevet en risiko og var fyldt med sikkerhedshuller.
I dag har open source Flash emulatoren Ruffle udviklet sig til et, efter egne ord, sikkert alternativ, såfremt man ønsker at gense alle sine yndlings flashfilm fra 2000’erne.
En af de sites der oftest henvises til for at se om man er tilstede i et kendt læk, er tjenesten “have i been pwned”
I forbindelse med password-læk bruges ordet “pwned” ofte til at beskrive, at ens loginoplysninger er blevet kompromitteret i et datalæk. For eksempel, hvis din emailadresse og adgangskode er blevet lækket i en større dataovertrædelse, kan man sige, at dine oplysninger er blevet “pwned”
Ordet “pwned” kommer fra “owned”.
På “have i been pwned” kan man indtaste sin email adresse, og herefter vil du få besked om din email figurerer i et af de uhyggeligt mange datalæk, der ligger frit tilgængeligt på siden.
Hvis man indgår i en af disse, vil den også opliste hvilke datalæk man er fundet i.
Det er alt andet end unormalt hvis man fremgår af listen, da virksomheder som Adobe, Facebook og Microsoft’s LinkedIn har været kompromitteret, med efterfølgende offentliggørelse af millioner af menneskers oplysninger.
Hvis man finder sig på en af disse tjenesters læk, så er det vigtigt at man hurtigst muligt skifter password på tjenesten, og enhver anden tjeneste man har anvendt samme email/password og/eller brugernavn/password kombination på.
Ofte anvendes oplysningerne fra disse læk, til systematisk at forsøge at logge sig ind andre steder. Har man fx email og password fra Facebook, så har den pågældende muligvis anvendt samme kombination til sin google konto, sin AppleID eller lign. Helt grælt kan det blive hvis det er en firmakonto med adgang til fortrolige informationer eller persondata. Dette kunne fx. være på virksomhedens onedrive, eller sharepoint site.
Det kan derfor kun anbefales at man anvender 2-faktor authentifikation alle steder man kan, og at man bruger unikke passwords til alle tjenester. Sidstnævnte kan man anvende en password manager til at holde rede i.
Var din konto udsat for et læk? Hvad gør DU for at sikre dine konti? Del gerne dine tanker omkring emnet i en kommentar nederst på siden.
Michael Samsøe Sørensen der til dagligt underviser i matematik på Nyborg Gymnasium har i flere år brugt sin fritid på at udvikle og opdatere et gratis plugin til Word, som er meget anvendt af gymnasieelever i hele landet.
99% af alle WordMat problemer skyldes manglende opdateringer. Hver gang Officepakken får en større opdatering, skal WordMat tilpasses, så udgaverne af de to programmer skal “passe sammen”.
Hvis du oplever problemer med WordMat, så vil jeg som det første anbefale at du opdaterer din officepakke til den nyeste udgave. Derefter henter du den nyeste udgave af WordMat, og installerer den på computeren. Den starter med at afinstallere den gamle installation inden den installerer. Dette gælder også hvis det er den samme udgave der allerede var installeret.
WordMat bliver slettet af mit antivirus program
Der er en del udfordringer for brugere der anvender den gratis udgave af WordMat, da den er usigneret, og bl.a. derfor tror de fleste antivirus programmer at det er malware.
Løsningen er enten at lave en undtagelse for WordMat.dotx i antivirus programmet, eller at overtale ens skole til at tegne et partnerskab med EduAp, og dermed få adgang til signerede udgaver, samt support.
Forkert udgave til macOS
En del udfordringer på Mac skyldes desuden at man ikke ved om computeren er udstyret med en Intel eller M1/M2 processor.
Man kan sagtens installere udgaven til den anden processor type, men den vil ikke virke efter hensigten.
WordMat regner ikke rigtigt, og/eller enkelte funktioner mangler
Vi oplever ofte at sikkerheds pakker som McAffee og ZoneAlarm deaktiverer funktioner i Word mat.
WordMat installeres uden problemer, men er ikke at finde i Word. Heller ikke under “Deaktiverede Plugins”
Hvis du har installeret Office 365 ved siden af en gammel Office pakke, fx. 2013, så har jeg set at WordMat installeres på den gamle udgave, og ikke den nye.
Løsningen er at afinstallere den gamle officepakke, og efterfølgende installere WordMat endnu en gang. Den vil nu lægge sig i menuen som den bør.
Plugin’et fejler umotiveret
På Mac har jeg oplevet at når selv simple udregninger som 2*3 fejler, (og at man har sikret sig at både Officepakken og plugin’et er de nyeste udgaver), så kan dette løses ved at slette plist værdierne for Word og Geogebra under både Containers samt Group Containers.
WordMat genkender ikke min officepakke
Jeg har flere gange oplevet at word-mat intallationen fejler undervejs, med en beskeden: “Det ser ikke ud til at du har installeret Word 2007, 2010, 2013 eller 2016, og WordMat vil ikke fungere uden Word. Vil du alligevel fortsætte installationen?”
Hvis man klikker på “Ja” fortsætter installationen af Word Mat og Geogebra, men menupunktet med “WordMat” er ikke i menu linien, og kan ikke findes under “Tilføjelsesprogrammer” i Words indstillinger.
Jeg mistænker at problemet ligger i den “Click to Run” udgave der følger med fra fabrikken. Hver gang jeg har afinstalleret denne, til fordel for den udgave der kan downloades på office.com, har problemet efterfølgende været løst (det kræver dog at man efterfølgende installerer Word Mat igen).
Denne artikel blev oprindeligt offentliggjort den 1. juni 2019.
Der findes en lang række muligheder for at grave i online kort på nettet. Nogle tjenester gør en dyd ud at være up to date, med real time trafik meldinger. Andre er baserede på historiske facts, eller geologi eller miljøvurderinger.
Her på siden finder du en lang liste over nogle af dem jeg selv er stødt på.
“Real-time” kort tjenester
Tjenesterne i denne kategori er nok de mest anvendte. Disse viser de nyeste tilgængelige data, og en del har yderligere ressourcer så som satellit-/luftfotos, ruteplanlægning og højdekort.
Google Earth (online)
Google Maps
Google Maps er sandsynligvis den mest anvendte gratis kort løsning.
Med WordPressPlugin‘et “Password Protected” kan du sætte en adgangskode på hele din hjemmeside.
Det er praktisk hvis du f.eks. skal lave en større opdatering, eller hvis du er i gang med at fremstille en ny hjemmeside, der endnu ikke er klar.
Under Indstillingerne kan du sætte, eller fjerne fluebenet afhængigt af om du ønsker at password beskytte dit site, eller ej.
Samme sted kan du vælge hvilken kode du vil bruge, og hvor længe der eventuelt skal gå før du logges ud igen.
Derimod er den ikke så god til Intranet løsninger, da alle brugere skal anvende det samme password. Skal du lave et Intranet med login, så kig på en løsning som “All-in-One Intranet”
Password Protected anvender WordPress kedelige standard login indstillinger, med WordPress’ eget logo foroven. Alt dette kan du tilasse dine egne ønsker ved at installere LoginPress.
Med LoginPress kan du friske op på den noget triste login side, WordPress har som standard.
Især hvis du bruger WordPress som Intranet, kan der være fordel i at tilpasse sitet med firmafarver og logo.
Med WordPress plugin’et LoginPress kan du tilpasse login siden til dine ønsker
Få klik er det eneste der skal til, for at få en pæn baggrund, og lidt beskrivende tekst på din login side.
Ønsker du at baggrunden skal være en video, så er der også mulighed for det.
Hvis du ikke mener at brugerne skal præsenteres for WordPress eget logo, kan det skiftes ud med noget selvvalgt, så det dit logo på siden i stedet for deres W.
Kompatible Plugin’s
LoginPress fungerer ud over WordPress’ egen login side også fint sammen med plugins som “Password Protected” og “All-in-one Intranet”
Askimet fra Automatic, er installeret automatisk sammen med din WordPress installation, men alligevel er jeg skiftet til AntiSpam Bee.
Det er ikke fordi Askimet ikke virker fint, men for at bruge den på en WordPress installation, skal du oprette dig med en unik e-mail.
Det fungerer fint med en enkelt hjemmeside, men hvis du har flere, så bliver det hurtigt uoverskueligt med email adresser, også hvis det “bare” er underdomæner på det samme domænenavn (f.eks. www.hjemmeside.dk og intranet.hjemmeside.dk).
Jeg testede så en række af de mest udbredte anti spam plugins, og endte med at vælge Antispam Bee, da den fungerer lige så godt som “originalen”, er gratis, og nem at sætte op.
Man får muligheden for at få en fin statestik over hvor mange spam kommentarer der er fanget i kontrol panelet.
Jeg tror at jeg har slettet 3 spam kommentarer siden jeg installerede det første gang, og der er alligevel gået et par år.