Scannere

For 20 år siden var der nærmest ikke en computer uden en tilsluttet scanner. Gerne en der var lige så stor og klodset som den stationære PC den var sluttet til.

I dag er scannere langt fra så udbredte, og der er kommet en del alternative modeller til den store “flatbed” model.

Flatbed

Flatbed scanneren kender de fleste. Den består af en glasplade med låg, og under glasset ligger der en slæde der trækkes forbi papiret, nøjagtig som en kopimaskine.

En kreativ sjæl der har programmeret en flatbed scanner til at spille musik

Fotoscanner

Disse fås i flere varianter, fra miniature flatbed scannere der scanner papirbilleder, DIAS scannere, der affotograferer billederne ved hjælp af indbygget kamera og baggrundslys.

3D scanner

Består oftest af to eller flere kameraer, der tager flere billeder fra flere vinkler, for derefter at producere et 3 tredimensionelt billede af emnet.

Håndscanner

En kompakt scanner, man selv fører hen over emnet (f.eks. tekst eller billeder). Kan være lidt svær at få et pænt resultat fra, da den skal føres med den rette hastighed for ikke at give et komprimeret eller udtrukket resultat.

Scannerpen

Scanner der holdes som en pen, og kun scanner én linie tekst ad gangen. Bruges ofte til OCR, og højtlæsning.

Multifunktionsmaskinen

Kopimaskinens billige fætter, med scanner, printer og ofte også fax i én og samme enhed.

De kan tit fås meget billigt, og hvis der sker noget med enten scanner eller printer skal det hele skiftes ud.

One Reply to “Scannere”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.