Sådan tager du backup – iPhone

Backup

Der er to måder hvorved man kan tage backup.
Man kan tage backup via iCloud eller via iTunes.

iCloud Backup

Sikkerhedskopien oploades automatisk til Apples iCloud tjeneste, når din iPhone er tilsluttet WIFI og oplader.

Du slår iCloud backup til eller fra under <Indstillinger>, <Apple-id, iCloud, iTunes & App Store> (øverst med dit billede og navn), <iCloud>, <iCloud-kopi>
Her finder du en enkelt slider med <iCloud-sikkerhedskopi> samt et link med <Sikkerhedskopier nu>.
Nederst står hvornår telefonen sidst er blevet sikkerhedskopieret.

Fordele ved iCloud Backup

  • Når først det er slået til, vil den automatisk tage en sikkerhedskopi hver gang du sætter den til opladning inden for WIFI dækning.
  • Alle Backups er krypteret
  • Mod betaling er der helt op tl 2TB lagringsplads i iCloud.
  • Backups kan foretages på farten, da man blot har brug for WIFI og strøm.
  • Backups kan indlæses hvorsomhelst, da man blot har brug for WIFI og strøm.

Ulemper ved iCloud Backup

  • Man skal betale for plads, såfremt man har behov for mere end 5GB lagringsplads i iCloud. Hvis man har mange billeder, videoer og/eller Apps med meget data (selve appen tæller ikke med i data mængden), så fylder en Backup hurtigt mere end den resterende plads.

Backup til Mac

Siden MacOS Catalina, har det været muligt at sikkerhedskopiere direkte i Finder.

  1. Slut din iPhone til din Mac vha oplader kablet, og åben <Finder>.
  2. Klik på <Generelt> øverst i Findervinduet, og vælg <Sikkerhedskopier alle data på din iPhone til denne Mac>
  3. Klik på <Sikkerhedskopier nu>

iTunes Backup (Windows)

Tilslut din iPhone til din PC vha et USB kabel.

Fordele ved iTunes Backup

  • Du kan selv bestemme hvor og hvor længe du opbevarer din backup.

Ulemper ved iTunes Backup

  • Ingen automatisk natlig backup, hvilket øger risikoen for at du mister data (det du har lavet siden sidste backup).
  • Hvis du løber tør for plads på din computers harddisk kan du ikke foretage backup.
  • Hvis du glemmer at kryptere din backup, tages der ikke backup af Aktivitet, Sundhed og Nøglering.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.