Tilbehør til Apple Watch

Som til Apples andre enheder findes der en hel industri med tilbehør til Apple Watch, der fremstiller alt fra remme til trådløse ladere

Beskyttelse

Hvis man er øm om sit Apple Watch, så kan man få panserglas samt covers med og uden skærmbeskyttelse.

PazerGlass har en udgave der dækker skærmen, men de er skrøbelige og knækker meget let. Jeg kender flere eksempler på disse der skal skiftes jævnligt.

Da jeg fik mit første Apple Watch, valgte jeg at gå “all-in” med et 2 delt Spigen “Tough Armour” Case, med indbygget skærmbeskyttelse.

Umiddelbart var jeg glad for det, men den viste sig hurtigt at have en enkelt ulempe. Fra tid til anden (ca. en gang om måneden) hoppede den hårde plastikfront af, sammen med sin indbyggede skærmbeskytter. Derefter skulle man bruge et par minutter på at sætte det på igen. Efter et halvt års tid valgte den dog at hoppe ubemærket af, og er ikke set siden.

Jeg overvejede at skifte den ud med en af Spigens andre Watch Cases.

Spigens “Rugged Armor” case, ligner “Tough Armor”, men er et-delt og uden skærmbeskyttelse.

Herefter har jeg valgt ikke at anvende beskyttelse, og uret har trods en del hårde stød overlevet hver gang uden problemer.

Opladere

Elgato W3

I princippet blot en støbt gummiklods, hvori man monterer den originale lader.

Jeg har selv købt en, som jeg anvender til mit gamle Apple Watch, der i dag fungerer som vækkeur.

Elgato W3 Stand - Retro holder til Apple Watch
Elgato W3 Stand – Retro holder til Apple Watch

Remme

Ud over Apples eget udvalg findes der et hav af tredjeparts remme.

Du skal dog passe på ved køb, da de billigste mærker ofte kan indeholde allergener som nickel, og måske ikke holder så godt som de originale.
Jeg har selv oplevelser med en læder rem, der skulle have strammet skruer jævnligt da de stille og roligt blev løse.

Hvilket tilbehør har du købt til dit Apple Watch, og hvad er grunden til at du valgte lige den model? Kommenter gerne nederst på siden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.