Apples Noter App

iOS 6 - Noter - 2012

Apples Noter App har vokset sig til et fremragende notat og dokumentations værktøj. Den synkroniseres mellem alle Apples enheder og bruger du Windows på en enkelt enhed eller to, så kan den også tilgås via iCloud.

Du kan scanne tekst ind i den, sende links fra Safari, tegne, skrive og vedhæfte så godt som hvad som helst.

Du kan oprette mapper i flere niveauer, som kan deles med kollegaer, familie og venner, og dermed kan man hurtigt skabe noget der minder om en Wiki, og holde styr på familiens vigtige oplysninger, eller foreningens dokumentation.

Når man starter appen for første gang, så ser den noget bar og simpel ud, men efterhånden som man bruger det finder man ud af at den fint vokser med opgaven.
Muligheden for at lave mapper og undermapper er næsten min favorit funktion. Disse kan deles så man kan holde styr på hvem der har adgang til hvad. Deler man en mappe, er alt der er i mappen naturligvis automatisk delt med hele gruppen.