Apples egne apps til macOS

Apples iMac med ekstra Thunderbolt Display

Apple har en række af sine egne apps, der enten følger med i macOS, eller som efterfølgende kan downloades, eller købes i App Store for Mac.

App Store

App Store, er Apples officielle sted, hvor vi kan finde, og hente software.
I modsætning til App Store til iOS/iPadOS/tvOS kan man dog godt hente og installere Apps fra udbydere, eller tredjeparts kilder.

På Apples egen App Store, er man dog lidt bedre sikret mod malware, da de gennemgår al software inden den frigives til os forbrugere.
Apple tager 30% af fortjenesten for software i deres butik, hvilket der er en del debat om. Det er årsagen til at en del sælger softwaren selv, fra deres egne sider, men samtidigt er der også en udgift forbundet med deres kontrol, og hosting af software.

Beskeder / iMessage

iMessage, eller på dansk Beskeder er en krypteret chat funktion, der er integreret med SMS. Folk med iMessage sender beskeder som blå talebobler, SMS’er vises som grønne talebobler.

FaceTime

FaceTime er Apples app til online videomøder.

Ud over at kunne se hinanden mens man taler, gruppe møder og deling af skrivebord, er det også muligt at integrere tjenester så flere kan se det samme på samme tid. Dette bruges fx så en gruppe kan se den samme film, samtidigt, selvom de er hver sit sted.

Mail

Mail er Apples e-mail klient, og arbejder ud over standarderne POP3 og IMAP, også fint sammen med de fleste udbydere.
Konti fra Microsoft 365, Outlook, Gmail, Yahoo mm. kan nemt tilsluttes med ganske få klik.

Podcasts

Podcasts appen samler og synkroniserer dine yndlings udsendelser, og sørger for at du kan høre dem lige når du har lyst.
Appen fungerer sømløst med Apples andre produkter, så hvis du starter en podcast på din Mac, så kan du afslutte den på din iPhone, eller i din bil vha CarPlay.

Safari

Safari er Apples egen browser. Selvom at Apple tilbyder at man kan installere en lang række alternative browsere, så er det udelukkende deres egen der får fuld adgang til maskinens hardware.

Du vil derfor opleve at konkurrenterne ikke er så hurtige (eller strømbesparende) som Safari.

TimeMachine

TimeMachine er Apples backup løsning, som konkurrenterne for længst har kopieret.

Med ganske få klik kan du sikre dig at din Mac, eller MacBook har en helt up to date backup.

Easy WP SMTP sender meddelelser fra din WordPress baserede hjemmeside

Gmail

WordPress er ikke god til at sende besked, fx. om at der er kommet nye kommentarer på siden.

Dette kan fixes vha et SMTP Plugin til WordPress. Den kan også bruges til andre formål, fx. udsendelse af Nyhedsbreve, mail formularer og kvitteringer.

Jeg har testet en stribe WordPress plugins til afsendelse af post, og har selv valgt at anvende Easy WP SMTP.

Under indstillingerne kan du sætte plugin’et op til afsendelse af post.

Her udfylder du felterne med oplysningerne for den e-mail adresse du vil afsende meddelelser fra og hvem folk skal sende til såfremt mailen besvares.

Det er fx. vigtigt såfremt du vil anvende plugin’et til afsendelse af Nyhedsbreve, eller lign.

Indstilling for WordPress Plugin'et "Easy WP SMTP"
Indstilling for WordPress Plugin’et “Easy WP SMTP”

Undlad at bruge din egen e-mail konto til afsendelse.
Hvis der på et tidspunkt skulle opstå en sikkerhedsbrist i Plugin’et.

Du bør i stedet oprette en særlig mail, der kun anvendes til dette (fx. noreply@domæne.navn).
Du kan efterfølgende indtaste den adresse du ønsker at få svar på, under feltet “Svar-til e-mail adresse”.

Når du har udfyldt dine SMTP-indstillinger kan du se om det virker ved at sende dig selv en mail under “Test e-mail” fanen. Hvis den fejler viser den hvad der er gået galt, fx at du har tastet brugernavn eller adgangskode forkert.

SMTP plugins til WordPress

Jeg har testet en række af de populæreste SMTP plugins til WordPress, og synes de fleste har nogle generende mangler.
Den jeg er blevet hængende på, og som jeg selv vil anbefale er Easy WP SMTP

Indstilling for WordPress Plugin'et "Easy WP SMTP"
Indstilling for WordPress Plugin’et “Easy WP SMTP

Der findes en lang række alternativer.

WP Mail SMTP by WPForms, er den mest udbredte, men i modsætning til Easy WP SMTP så har jeg oplevet at den ikke fungerer med alle webhosts.

Hvad er podcasts, og hvordan kommer du i gang med at lytte til dem?

Podcasts er en videreudvikling af en radio- eller TV udsendelse.

I stedet for at man kun kan se eller høre den når den sendes, kan man vælge at downloade den til senere brug.

Skal jeg ud på en længere tur, hvor jeg er alene i bilen, så sætter jeg en podcast i gang, og bliver opdateret på et emne om mit fagområde, eller en hobby.

Der findes Podcasts om alt fra kogekunst til sprogundervisning. Desuden kan du hente et hav af programmer fra DR og lign til senere brug.

Hvor finder jeg en app til at afspille podcasts?

Jeg har prøvet lidt forskelligt, men må erkende at jeg selv vender tilbage til Apples egen Podcast App/iTunes, da synkroniseringen af podcasts fungerer upåklageligt.

Der findes dog andre apps, som er lige så gode, og nogle har geniale glimrende funktioner, der på andre måder end sync, slår Apples Podcast App/iTunes. (et eksempel på dette kunne være Overcast).

Bruger du i forvejen Spotify, så kan denne også bruges til at lytte til podcasts.

Endelig så er der muligheden for at høre dem online, enten via udbyderens egen side, hvor man streamer lyden direkte, eller via en af flere online podcast tjenester.

Hvor finder du de bedste podcasts?

Når du åbner en podcast app, vil den straks servere en liste over de mest populære podcasts.

Du vil kunne søge på emner og udbydere i appen, men du vil ofte også kunne finde podcasts hus udbyderen selv.

Danmarks Radios podcasts kan f.eks. findes på Radio & Podcast fra DR

BBC har en liste over deres på BBC Podcasts

DR's Podcasts set i itunes
En søgning i Apples iTunes app, viser et udpluk af DR’s podcasts

Online kort, og dertilhørende tjenester

iOS 6 - Kort - 2012

Der findes en lang række muligheder for at grave i online kort på nettet. Nogle tjenester gør en dyd ud at være up to date, med real time trafik meldinger. Andre er baserede på historiske facts, eller geologi eller miljøvurderinger.

Her på siden finder du en lang liste over nogle af dem jeg selv er stødt på.

“Real-time” kort tjenester

Tjenesterne i denne kategori er nok de mest anvendte.
Disse viser de nyeste tilgængelige data, og en del har yderligere ressourcer så som satellit-/luftfotos, ruteplanlægning og højdekort.

Google Earth (online)

Google Maps

Google Maps er sandsynligvis den mest anvendte gratis kort løsning.

https://maps.google.com

Krak

Telefonnøglen Krak har en populær korttjeneste, der er “bagt” sammen med de oplysninger man tidligere kunne finde i telefonbogen.

https://krak.dk

Open Streetmap

Open Streetmap er en Open Source løsning, der er skabt gennem en blanding af offentligt tilgængelige data blandet med crowdsourced informationer.

https://openstreetmap.org

Sandberg Bluetooth Audio Adapter

Sandberg Bluetooth Audio Adapter 450-11

Sandberg Bluetooth Audio Adapter 450-11 er en genial, og MEGET lille, løsning til opgradering af eksisterende lydanlæg til understøttelse af Bluetooth.

Den kan bruges til at opgradere alt der har en AUX indgang. Den kan sluttes direkte til et anlæg med minijack stik (der følger en adapter med, så den også kan kobles til han minijack stik, som høretelefoner), og ellers kan man som i nedenstående tilfælde sætte en adapter mellem anlægget og Sandberg Bluetooth Audio adapteren.

Jeg købte denne nogenlunde ved et tilfælde, da jeg skulle opgradere et ældre B&O anlæg, så den kan spille via Bluetooth. Her skal der et særligt DIN stik til, som heldigvis kan købes flere steder på nettet.

Den firkantede klods i den anden ende er al elektronikken, der er placeret inde i et lille USB stik.
Dermed kan den få strøm fra et indbygget USB stik, som man f.eks ofte finder i biler, også uden Bluetooth.
Vores egen bil har fx en inbygget radio, men er født uden Bluetooth. Her er der placeret et jackstik til AUX samt et USB stik nede i et opbevaringsrum. Med et sæt som dette kan man blot slutte det til begge stik og straks kunne slutte telefonen til bilen vha Bluetooth.

Sandberg Bluetooth Audio Adapter 450-11
Sandberg Bluetooth Audio Adapter 450-11

Har man ikke et USB stik i anlægget kan man bruge en hvilkensomhelst USB oplader som strømforsyning.

Det er ikke kun telefonen man kan bruge til at dele lyd over Bluetooth.
PC’ere og Mac’s har også indbygget Bluetooth, og dermed kan man hurtigt få en trådløs forbindelse til det gamle anlæg på kontoret.

Bluetooth indstillinger
Sandberg Bluetooth Audio Adapter 450-11
Sandberg Bluetooth Audio Adapter 450-11

OneNote – Microsofts notat værktøj

Microsoft Apps

Microsofts OneNote er en del af deres Office 365 løsning, og et populært notat værktøj, der har en stor fan base. Det understøttes på Computer, Telefon, Tablet og i enhver browser.

Selvom OneNote har en masse styrker, så har den også nogle meget underlige fejl, som man støder på fra tid til anden.

Versioner og udgaver

Uvist af hvilken årsag, har Microsoft sideløbende kørt med to eller flere forskellige versioner af deres software.

I skrivende stund (2023) er der tale om “OneNote” og “OneNote for Windows 10”, der begge samarbejder med online udgaven, men med hvert sit interface.

Begge programmer kan hentes fra deres AppStore, men det er kun den nyere “OneNote” der automatisk følger med i Office pakken.

Selvom “OneNote for Windows 10” er aktivt ifølge Microsoft, så har de også meldt ud at den udgår i oktober 2025, og efterfølgende ikke får opdateringer mm.

Løsninger på kendte problemer.

Jeg har installeret OneNote på en ny computer, men alle mine notesbøger er væk!

Man kan have alle de notesbøger man ønsker i OneNote, både personlige, og delt med andre.

En nyinstalleret OneNote åbner op uden notesbøger, så hvis du har haft en notesbog med “Engelsknotater”, “Opskrifter” eller “Firma hemmeligheder”, så kan du finde dem ved at vælge menupunktet “Åbn Notesbog”.

Derved kan du også lukke gamle notesbøger, hvis du har fået så mange at listen bliver for lang. Derved slettes den ikke, men ligger og venter i Office 365 til næste gang du ønsker at åbne ned.

En anden måde du kan åbne NotesBøger, er at gå til office.com, åbne den pågældende notesbog on.line, og vælge “Rediger i App” under “Rediger” knappen i menuen.

Min OneNote on-line er på Engelsk, mens resten er på dansk.

Af årsager jeg ikke begriber, er OneDrive og OneNote ikke helt integreret med resten af Office 365, til trods for at det hele ligger samlet pænt i portalen.

Selvom at alle dine Office 365 indstillinger står til dansk, kan dele som OneNote godt være på et andet sprog.

OneNote bruger OneDrives sprog indstillinger, så hvis du åbner OneDrive, og klikker på tandhjulet oppe kan du skifte sprog. Der er to steder du skal skifte “Regionale indstillinger” og “Program indstillinger”. Begge skal være på dansk.

OneNote vil ikke synkronisere, og oplyser at jeg ikke har rettigheder til at tilgå notesbogen.

Hvis du oplever dette i appen, men stadig har adgang til notesbogen på office.com, så skal du genåbne notesbogen for at genetablere forbindelsen.

Dette gør du ved at lukke den pågældende notesbog under filer > Indstillinger på den pågældende notesbog > Luk

Herefter vælger du “Åbn” i menuen til venstre, og finder den sidst lukkede notesbog øverst under “Seneste notesbøger”.

OneNote vil ikke længere åbne min notesbog, og siger at tjenesten ikke er aktiveret for min konto.

Nogle gange mister OneNote Appen forbindelsen til Microsofts servere, uden at kunne genetablere den. Dette giver en del “interessante” fejlmeddelelser, heriblandt denne.

Nogle gange skal man afinstallere programmet helt, hvilket betyder at ikke syncroniserede data mistes.

Ofte er det dog muligt at genetablere forbindelsen, eller åbne notesbogen som en parallell notesbog, ved at logge ind på office.com, åbne den pågældende notesbog, vælge den store “Rediger” knap i menuen og vælg “Rediger i App”.

Herefter åbner notesbogen ofte som intet var hændt.

Lenovo PC Diagnostics

Lenovo PC Diagnostics

Lenovo PC Diagnostics er en genial App, der ved hjælp af Lenovo modellernes 8-bit fejlmeldings melodier, kan fortælle dig hvad der er galt med maskinen.

Jeg har arbejdet mest med HP hardware, hvor en døende maskine giver en fejlkoder ved hjælp af en kombination af “biiiip” lyde og diode blink. Derefter skal man finde vejledningen til den enkelte model med en liste over fejlkoder. Disse biiip/blink kombinationer kan desværre være forskellige fra maskine til maskine, så det er vigtigt at man kan finde den rigtige manual.

Lenovo har derimod gjort det meget meget nemmere.

Når en maskine har en form for hardware fejl, spiller den en kort 8-bit melodi ved opstart. Herefter kan man trykke kort på Fn tasten, hvorefter den afspiller melodien 3 gange.

Holder man Fn tasten inde i mere end to sekunder afspiller den en anden 8-bit melodi. Dette er maskinens serienummer.

For at oversætte fejlkoderne fra 8-bit til læselig engelsk tekst, skal man installere Lenovos App “Lenovo PC Diagnostics” på ens telefon. Herefter lytter appen til melodien, og man får serveret fejlkoden, og en længere beskrivelse over hvad der er galt, samt forslag til udbedring.

Lenovo PC Diagnostics giver sit bud på udbedring af fejlkode 0288
Lenovo PC Diagnostics giver sit bud på udbedring af fejlkode 0288

Lenovo PC Diagnostics findes både i Apples App Store, og Google Play

Sæt adgangskode på din hjemmeside med Password Protected

Med WordPress Plugin‘et “Password Protected” kan du sætte en adgangskode på hele din hjemmeside.

Det er praktisk hvis du f.eks. skal lave en større opdatering, eller hvis du er i gang med at fremstille en ny hjemmeside, der endnu ikke er klar.

Under Indstillingerne kan du sætte, eller fjerne fluebenet afhængigt af om du ønsker at password beskytte dit site, eller ej.

Samme sted kan du vælge hvilken kode du vil bruge, og hvor længe der eventuelt skal gå før du logges ud igen.

Derimod er den ikke så god til Intranet løsninger, da alle brugere skal anvende det samme password.
Skal du lave et Intranet med login, så kig på en løsning som “All-in-One Intranet”

Password Protected anvender WordPress kedelige standard login indstillinger, med WordPress’ eget logo foroven. Alt dette kan du tilasse dine egne ønsker ved at installere LoginPress.

Gør din Intranet login side pænere med LoginPress til WordPress

Med LoginPress kan du friske op på den noget triste login side, WordPress har som standard.

Især hvis du bruger WordPress som Intranet, kan der være fordel i at tilpasse sitet med firmafarver og logo.

Med WordPress plugin’et LoginPress kan du tilpasse login siden til dine ønsker

Få klik er det eneste der skal til, for at få en pæn baggrund, og lidt beskrivende tekst på din login side.

Ønsker du at baggrunden skal være en video, så er der også mulighed for det.

Hvis du ikke mener at brugerne skal præsenteres for WordPress eget logo, kan det skiftes ud med noget selvvalgt, så det dit logo på siden i stedet for deres W.

Kompatible Plugin’s

LoginPress fungerer ud over WordPress’ egen login side også fint sammen med plugins som “Password Protected” og “All-in-one Intranet”