Øg sikkerheden med to faktor autentifikation

De fleste almindelige brugere ved ikke hvad der menes med to faktor autentifikation, eller multi faktor autentifikation, selvom at de anvender det hver gang de skal logge på deres webbank, eller kontrollere deres selvangivelse.

To-faktor autentifikation giver et ekstra lag sikkerhed, ved at tilføje noget fysisk til login vha. brugernavn/adgangskode.

Det fysiske kan være NemID papkortet, hvor der anvendes en ny kode ved hver login, en engangskode genereret på et stykke hardware, en SMS med en engangskode, dit fingeraftryk, ansigtsgenkendelse mm.

Ved at tilføje noget fysisk, f.eks. en SMS der sendes til din mobiltelefon, er det langt sværere for en hacker i udlandet at opsnappe dine login data og misbruge din konto, da det ikke er nok at prøve at logge på din Gmail konto, med lækkede informationer fra en af de mange sikkerhedsbrister med lækkede informationer. Et eksempel kunne være de 38.000.000 Adobe kunder, hvis informationer blev lækket tilbage i 2013.

For at finde vejledninger til hvordan du slår 2FA (To Faktor Autentifikation) til på de forskellige tjenester kan de søges op på twofactorauth.org

De fleste større tjenester tilbyder efterhånden 2FA, og en del af dem giver brugerne flere valgmuligheder, f.eks. SMS, Apps, eller hardware tokens (f.eks. en lille nøglering med et display, der kan generere en kode til dig).

Som eksempel kan nævnes Google/Gmail/Youtube, Apple, Microsoft/Outlook/Office365, Facebook, Instagram, Twitter, WordPress, Pinterest, LinkedIn, Adobe, Snapchat, LastPass, Amazon, MailChimp og Zendesk

Logitech Unifying Reciever

Logitech Unifying Reciever er en lille USB dongle, der kan forbindes til en stribe af Logitech’s produkter. Dermed kan man nøjes med én modtager til fx. tastatur, mus og headset.

Køber man et kit med tastatur, mus og Logitechs Unifying Reciever, så fungerer det “out of the box” uden yderligere software.
Men hvis man ønsker at tilføje produkter, eller opdatere firmwaren (og det vil man), så skal man installere det tilhørende Logitech Unifying Software.

Det er værd at bemærke at ældre udgaver kan aflyttes, såfremt de ikke er opdateret med nyeste udgave af den tilhørende firmware.

Logitechs lille Unifying Reciever modtager

Logitech’s Unified Reciever er dog ved at blive erstattet af sin efterfølger, Logitech Logi Bolt USB Reciever.

Logitech

Logitech laver en lang række tilbehørsprodukter til PC og Mac. De er især kendt for deres mus, tastaturer og webcams, men laver også universal fjernbetjeninger og meget mere.

Hardware

Logitech K580 Slim Multi-Device Wireless Keyboard

Logitechs trådløse K580 tastatur anvender Bluetooth, og kan forbindes til to enheder. Disse kan man skifte imellem ved et tryk på en knap.

Logitech 2.4 Reciever

Logitech 2.4 Reciever er den ældste af de tre trådløse modtagere der sælges. Den følger med hvert stykke hardware, og du risikerer derfor at have én til tastaturet, og én til musen.

Logitech 2.4 USB Reciever

Logitech Unifying Reciever

Logitech Unifying Reciever er en lille USB Dongle, der kan kommunikere med en række forskellige Logitech produkter på én gang.

Med denne kan man altså undgå at skulle have én modtager til musen, én til tastaturet, én til headsettet osv osv osv.

Logitech Unifying Reciever

Logitech Logi Bolt

Logitech Logi Bolt er nyeste skud på Logitechs trådløse stamme, og vil sandsynligvis erstatte den ældre Logitech Unifying Reciever.

Logitech Logi Bolt USB Reciever
Logitech Logi Bolt USB Reciever

Logitech Trackman FX

Logitech Trackman FX var en af Logitech’s tidligste trådløse trackballs, og den bedste jeg selv har haft glæden af at bruge til dato. Den store kugle lå meget bedre i hånden end de nyere modeller med en lille kugle til tommelfingeren.

Logitech Trackman FX - 2001
Logitech Trackman FX

Software

Logitech Options

Programmet Logitech Options hjælper med opsætningen af tastaturer og touchpads.

Logitech Unifying Software

Logitech Unifying Software kan med fordel anvendes til at samle flere enheder (fx mus, tastatur og headset) på én og samme Logitech Unifying Reciever.

Det bruges også til at firmware opgradere enhederne, når der kommer nye udgaver.

Løsninger på kendte problemer

Logitech Download Assistant fejler under opstart

Fejlmeddelelse ved opstart af Windows, med beskeden “Der var problemer under start af C:\Windows\System32\LogiLDA.dll Det angivne modul blev ikke fundet.”

Fejlen kan nemt rettes ved at afinstallere Logitech softwaren under tilføj/fjern programmer.

Lenovo ThinkVision P27q-10 Monitor

Lenovo ThinkVision P27q-10

Lenovo P27q-10 er en fremragende 27″ skærm med en tynd ramme, der gør sig godt i opsætninger med mere end én skærm.

Skærmen har en lang række indgange, bl.a. to HDMI porte, og en maksimal opløsning på 2560×1440

Der er mulighed for at tilslutte flere enheder vha de mange porte, og derefter skifte mellem mellem dem ved hjælp af et tryk på en knap.

Lenovo P27q-10
Lenovo P27q-10

Lenovo leverer et vægophæng, men da skærmen også er VESA kompatibel, så er der nærmest uendelige muligheder, der sandsynligvis er noget billigere end den originale løsning.

Default Password

Firmware Password - Apples Mac computere

Nedenstående er en liste over “default password” eller standard kodeord som udstyr får når man pakker det op, eller nulstiller det.

Det er vigtigt at man skifter den til noget andet første gang man logger på.

Konica Minolta

C353

Admin/1111

Ricoh

Ricoh MP C307

Admin/<Blank>

Ricoh MP C4504

Admin/<Blank>

Ricoh MP C5504ex

Admin/<Blank>

Apple Watch i dagligdagen

Apple Watch

Jeg er den glade ejer af et Apple Watch, og spørges ofte om det er dét “SmartWatch” man skal investere i hvis man overvejer at investere i et.

Sagen er at der er mange andre smartwatches på markedet, der alle reklamerer med at de er kompatible med iPhone, så hvorfor ikke bare købe det billigste?

Hvis du “bare” ønsker en skridttæller der kan give dig besked når du får en besked på din telefon, så er der masser af alternativer, til en trediedel af prisen.

Interaktioner foregår blot via 3. parts urets app i stedet for direkte med de indbyggede apps og funktioner på din iPhone.

Desuden er det langt fra sikkert at du kan dele puls, skridt og kalorieforbru mellem urets app og den indbyggede app “Sundhed” i din iPhone. Til Fitbit findes der et par Apps der forsøger at hente data fra Fitbit Appen, og overføre dem til Sundhedsappen, men så er vi ude i at man skal have en App for at kommunikere mellem din telefon og en anden app. Og vil denne app virke næste gang Fitbit eller Apple opdaterer deres software?

Hvorfor købe et Apple Watch?

For at nævne nogle få af de funktioner jeg er gladest for:

Notifikationer:

Jeg behøver ikke længere at have lyd på mine enheder.
I notifikations indstillingerne har jeg slået alt fra der ikke er vigtigt. Uret vibrerer tydeligt på mit håndled når der er en kalender påmindelse, en mail eller en imessage, men hvis der er nyt på sociale medier, diverse nyhedsapps, eller en ligegyldig opdatering, så kan jeg se det på min iPhone næste gang jeg skal have fat i den. Det giver langt færre afbrydelser i hverdagen.

Health tracking:

Jeg er blevet meget glad for iPhonens indbyggede Sundhed App, og tracker alt hvad jeg kan der trackes. Puls, Kalorieforbrug, Vægt, Søvn, Blodtryk mm.
Alt hvad uret kan registrere går direkte til Sundheds Appen, hvor jeg kan se udviklingen tilbage til dengang Apple lancerede Appen.

Håndfri telefon:

Radioen i bilen giver mig mulighed for at tale håndfrit, men faktisk er mikrofonen bedre på mit Apple Watch, end i radion, så jeg kan gennemføre en samtale uden at slippe rattet. Selve opkaldet klarer Siri uden nævneværdige problemer.

Navigation:

Både den indbyggede Apple maps, og Navigon (som jeg foretrækker) giver besked når man skal dreje. Der er forskel på vibrationen afhængig af om man skal til højre eller venstre, så man behøver ikke at fjerne blikket fra vejen når man skal dreje fra.

Apps:

Jeg ville meget gerne have at der var flere gode Apps til uret, me der er nogle som gør hverdagen bedre. Det er f.eks apps som Overcast, Knock, Todoist, Thyme, Netatmos Security og App in the Air

Issues med Apple Watch Series 2

Apple Watch genstarter af sig selv

Jeg havde læst om tilfælde hvor Apple Watch efter sigende skulle genstarte helt af sig selv når det var i nærheden af hospitalsudstyr. Da jeg sjældent er i nærheden af hospitals udstyr tænkte jeg ikke nærmere over problemet.

Men så begyndte mit Apple Watch pludseligt selv at genstarte i en uendelig sløjfe, hvor den genstartede, virkede normal i et par minutter, for derefter at genstarte igen. Uret blev ganske varmt.

Jeg har dog læst flere steder at det også er blevet oplevet af Apple Watch ejere der ikke er i nærheden af hospitalsudstyr, og flere mener at fejlen ligger i WatchOS 4.2, da de ikke har oplevet problemet før de opdaterede uret til denne udgave af styresystemet.

Jeg ventede nogle timer på at det skulle rette sig selv, og skulle lige til at nulstille uret og starte forfra da den holdt op med at genstarte. Den har ikke gjort det siden.

Sense – Små sensorer til dit hjem

OBS: Denne artikel er en del af “museet” da Sense ikke længere eksisterer. Deres produkter holdt op med at virke da deres servere blev slukket.

Det svenske firma Sense laver en række små simple sensorer, der hjælper med at monitorere en lang række ting i dit hjem.

De har i øjeblikket 3 sensorer i handlen, og en lang række på tegnebrædtet.

I skrivende stund har de lanceret “ThermoPeanut”, “GuardPeanut” og “SleepPeanut”.

Hver “Peanut” er bygget op som en lille flad plastik enhed, med et batteri, en sensor og en bluetooth antenne.

ThermoPeanut

ThermoPeanut er et trådløst thermometer.

Denne kan f.eks. monteres i køleskabet, stuen eller soveværelset og holde øje med temperaturen.

Jeg har i forvejen en Netatmo vejrstation til at holde øje med temperaturen i stuen og udenfor, men steder hvor jeg ikke behøver at kunne blive varslet med temperatur ændringer kunne jeg godt forestille mig at ThermoPeanut kunne være praktisk.

Overvågning af køleskab og fryser kunne være særdeles praktisk. Man kan fastsætte et temperaturområde, så både Sense ThermoPeanut og ens telefon giver lyd fra sig når temperaturen afviger (f.eks. hvis nogen har glemt at lukke døren).

For at holde øje med fyrets indstillinger kunne jeg finde på at sætte en Peanut på returrøret, for at holde øje med temperaturen der.

GuardPeanut

GuardPeanut er en trådløs bevægelses sensor.

Den ser ikke hvor meget den bliver flyttet, men registrerer hvornår den bliver påvirket.

Når den flyttes giver den og telefonen lyd fra sig.

Sense lægger vægt på at den kan bruges til at håndbagage når man rejser, sin bærbare når man er på café eller kufferten på hotellet, men jeg kan bedre forestille mig den brugt i situationer hvor man efterfølgende kunne se om der havde været aktivitet.

De foreslår at den anvendes til kattelemmen, hvor man kan se hvornår katten er løbet ud, og hvornår den kom hjem igen.

Selv kunne jeg forestille mig at sætte en på brevsprækken, og bliv varslet når der er kommet post.

Ved at montere en på døren til skuret/udhuset vil man kunne se om der har været nogen på besøg. Ikke en tyverialarm der kan varsle en imens der sker noget, men efterfølgende vil man kunne se hvilket tidspunkt, hvis overhovedet, der har været besøg.

SleepPeanut

SleepPeanut måler din søvn aktivitet.

Ved at måle hvornår og hvor meget du bevæger dig om natten, kan den måle din søvnkvalitet.

Som med andre sleeptrackers er dens udregninger baseret på dine bevægelser, så hvis du ligger stille, og stirrer op i loftet mens du prøver på at falde i søvn, så vil det blive registreret som søvn 🙂

Windows Phone

Tips og Tricks til Windows Phone:

Tag et screenshot af den aktuelle skærm ved at holde “Volumen op” og “Power” knapperne ind samtidigt.
Skærmen blinker et kort øjeblik, og du informeres om at der er lagret et billede sammen med dine fotografier.

Print DYMO strimler direkte fra din computer med LabelManager PnP

Jeg har været DYMO bruger siden 1980’erne, hvor det var en stiv plastikstrimmel med udstandsede bogstaver.

Siden dengang har DYMO udviklet sig løbende, uden at miste det grundlæggende concept med at være en simpel letlæselig strimmelbaseret etiket.

De sidste år har DYMO givet brugerne mulighed for at printe DYMO strimler ud direkte fra computeren, både via USB, og nu også trådløst.

Selv har jeg den lille PnP model til venstre, men hvis man ønsker at printe større labels så har de også den store model i midten. Er du old school, så kan man stadig få den gamle type med forhøjede præge bogstaver i kraftig plastik strimmel til højre:

2012-2016 MacBook Pro

Denne artikel dækker Apple’s MacBook Pro uden Retina skærm.

Kendte Issues

2012-2016 Non retina Macbook Pro 13″ Harddisk kabel issues

Jeg har set en del “Pre retina” MacBook Pro modeller, som uden varsel booter op med et blinkende mappeikon istedet for det sædvanlige æble.

Den bedste forklaring jeg har fundet frem til er at kablet, der ligger klemt inde mellem harddisken og kabinettet, slides af den ru overflade af den rå aluminium på indersiden af kabinettet. Hvis dette er korrekt, kan det tænkes at en SSD disk måske ikke er så hårdt ramt, da den ikke har bevægelige dele, og dermed ikke skaber vibrationer under brug.

Min egen MacBook Pro har også været blandt de  3  5 patienter, der indtil videre har lagt vejen forbi mit arbejdsbord, og ved alle tilfælde har jeg kunne få dem til at køre med et kabel til omkring DKK 140,-

Et originalt Apple kabel koster en formue, så jeg valgte selv at købe et uoriginalt fra Amazon. Det var “Racksoy” kablet der havde de bedste reviews, og det har fungeret upåklageligt lige siden det kom i.

iFixit har lavet en god vejledning i hvordan den udskiftes. Det er en rimelig let operation:

https://www.ifixit.com/Guide/MacBook+Pro+13-Inch+Unibody+Mid+2012+Hard+Drive+Cable+Replacement/10379 

2011-15 Macbook Pro 13″ og 15″ video problemer.

En lidt sjældnere fejl er grafik kortet i MacBook Pro modellerne mellem 2011 og 2015.

Hvis din skærm pludseligt holder op med at virke, eller den er fyldt med polkaprikker, så har Apple udvidet garantien til 31. december 2016.

5 års garanti på et grafikkort er egentligt helt OK.

De har en side med de berørte modeller på http://www.apple.com/dk/support/macbookpro-videoissues/

Jeg har set et enkelt tilfælde hvor grafikkortet ikke tillod at starte maskinen op, så jeg kunne ikke se hvilken model der var tale om i menuen.

Heldigvis kan man se de samme oplysninger ved at taste serienummeret (det står i bunden) ind på siden her:

https://checkcoverage.apple.com/dk/da/

Se bort fra at siden fortæller at din garanti er udløbet. Dette omfatter den generelle garanti, og ikke den udviddede på grafikkortet.