Hvad er RAID?

RAID står for “Redundant Array of Independent Disks”.
På dansk betyder dette en “Redundant Række af Uafhængige Diske”

Hvis man ser bort fra RAID0 (der udelukkende sikrer en hurtig lagring af data uden backup) så rikrer RAID brugeren mod tab af data, ved enten at have en nøjagtig kopi på en anden disk, eller ved at have fordelt sig på et antal diske på en måde hvorfra man kan regne sig frem til hvad der var på den sidste (paritet).

Herunder kan du se de forskellige former for RAID levels (kilde da.wikipedia.org/wiki/RAID):

Der findes et sæt standard RAID levels (på dansk: RAID niveauer):

* RAID 0 (striping) Data fordeles skiftevis fra disk til disk. Kræver minimum 2 diske.

Redundans: Når en enkelt disk fejler, fejler hele systemet. Redundansen forringes til 1 divideret med antallet af diske.
Performance: Søgetiden er den samme som de underliggende diske. Overførselshastighed øges med en faktor svarende til antallet af underliggende diske, både ved læsning og skrivning.

* RAID 1 (mirroring) Data spejles på flere diske. Kræver minimum 2 diske.

Redundans: Redundansen forøges med en faktor svarende til antallet af diske. To diske betyder eksempelvis dobbelt så høj redundans.
Performance: Ved parallel tilgang øges søgetiden med en faktor svarende til antallet af brugte diske. Overførselshastigheden øges med en faktor svarende til antallet af diske, men kun for læsninger. Ved skrivninger gælder samme overførselshastighed som for de underliggende diske.

* RAID 0+1 (striping + mirroring) Kombination af de to ovenstående, hvor data først bliver skrevet skiftevis ud på 2 diske og disse så spejles på 2 andre diske. Kræver som minimum 4 diske; et lige antal diske. Rekonstruktion er en markant besværligere proces end for RAID 1+0, som i øvrigt giver samme fordele, derfor anbefales det ikke at bruge RAID 0+1.

Redundans og performance er afhængigt af konfiguration, se redundans og performance for RAID 1 og RAID 0.

* RAID 1+0 (mirroring + striping) Data bliver først spejlet og derefter skiftevis fordelt ud på flere diske. Kræver minimum 4 diske; et lige antal diske. Benyttes ofte for at give alle redundans og performance fordelene fra RAID 1, og yderligere vinde bedre hastighed ved skrivning fra RAID 0.

Redundans og performance: se ovenfor. Ved at putte flere diske i hvert mirror øges faktoren af fordelene fra RAID 1. Ved at indsætte flere mirrors i stripen øges den forbedrede skrivehastighed fra RAID level 0.

* RAID 2 Data fordeles på bit niveau eller i meget små blokke på flere diske, og en “Hamming kode” udregnes og gemmes på en eller flere paritetsdiske. Kræver som minimum 3 diske.
* RAID 3 og RAID 4 (striping med dedikeret paritet) Som RAID 0, men med en disk som er dedikeret til hhv. paritets-bit (RAID 3) eller paritets-blok (RAID 4). Pariteten anvendes ved data-genskabelse ved nedbrud i én disk. Kræver minimum 3 diske.
* RAID 5 (striping med distribueret paritet) Som RAID 4, men med distribueret paritetsblok. Igen kan data genskabes ved nedbrud af én disk. Kræver minimum 2 diske for at fungere, men typisk 3 diske for at have nogen relevans sammenlignet med RAID level 1.

Redundans: Forbedring svarende til 1 divideret med antallet af diske.
Performance: Søgetid er den samme som den langsommeste af de underliggende diske. Overførselshastighed ved læsning er den samme som summen af de underliggende diske minus én disk. Skrivning kan være markant langsommere, fordi der ved skrivninger der er mindre end en hel RAID blok først skal læses en række datablokke og en paritetsblok (herefter en “stripe”), hvorefter der indføres nye data, paritet udregnes igen, hvorefter stripen skrives tilbage. Specielt søgetiden ifbm. læsning af blokken kan forårsage et stort fald i performance.

* RAID 6 (striping med dobbelt distribueret paritet) Som RAID 5, men med dobbelt så mange paritetsblokke. Her er det muligt at genskabe data ved nedbrud af to diske. kræver minimum 4 diske.

Redundans: Forbedring svarende til 2 divideret med antallet af diske.
Performance: Som RAID level 5 minus én disk.

* RAID 10 Kan være forskellige ting. Linux’ RAID driver har et RAID10 modul, der minder om RAID 1+0, men som kan bruge et ulige antal diske, kan fordele data på forskellige måder og har en lidt anden ydelsesprofil. Desuden bruges RAID 10 ofte af fabrikanter som en marketing gimmick, hvor der blot er tale om et alternativt navn for RAID level 1+0. Det samme gælder i øvrig RAID50 vs RAID 5+0 og RAID51 vs RAID 5+1.

Gør din bærbar personlig vha Skinit.com


My netbook (after)
Originally uploaded by dougbelshaw

På www.skinit.com kan man bestille et folie, der passer til låget på ens bærbare computer, iPod, mobiltelefon eller en hvilken som helst anden plan overflade.

Man kan vælge at anvende et af deres færdige standard “skins”, eller uploade sit eget billede.

Ønsker man også at tilføje tekst kan dette gøres i samme ombæring, direkte på deres hjemmeside.

I deres database er der yderligere en stor del bærbare, så man straks kan vælge den størrelse der passer. Er din bærbare ikke i databasen, må du have tommestokken frem.

Det er kun fantasien der sætter grænser!

Hvis du får lavet et skin til din bærbare, så er du mere end velkommen til at poste et billede, så vi andre kan se :o)

Prisen for et skin på min egen bærbare, ville være $34,95, hvilket med dagens kurs svarer til 206,05 Danske Kroner.

ipconfig

ipconfig er en kommando der bruges til at få sine netværksoplyninger.

Den stammer tilbage fra de gode gamle DOS dage.

Hvis du skriver ipconfig i en command prompt får du f.eks følgende oplysninger:

Windows IP-konfiguration

Ethernet-netværkskort LAN-forbindelse:

Medietilstand. . . . . . . . . . . . . . . . : Mediet afbrudt

Ethernet-netværkskort Trådløs netværksforbindelse:

Forbindelsesspecifikt DNS-suffiks. . . . . . :

IP-adresse . . . . . . . . . . . . . . . . . : 123.210.112.237

Undernetmaske. . . . . . . . . . . . . . . . : 255.255.255.0

Standardgateway. . . . . . . . . . . . . . . : 123.210.112.1

Her kan man se at mit kablede netværk ikke er tilssluttet, mit trådløses IP adresse, samt hvilken “gateway” jeg går i gennem for at komme på Internettet.

Hvis jeg vil have flere informationer kan jeg skrive “ipconfig /all”, hvilket giver mig følgende informationer:

Windows IP-konfiguration

Værtsnavn. . . . . . . . . . . . . . . . . . : asus

Primært DNS-suffiks. . . . . . . . . . . . . :

Nodetype . . . . . . . . . . . . . . . . . . : Hybrid

IP-routing aktiveret . . . . . . . . . . . . : Nej

WINS-proxy aktiveret . . . . . . . . . . . . : Nej

Ethernet-netværkskort LAN-forbindelse:

Medietilstand. . . . . . . . . . . . . . . . : Mediet afbrudt

Beskrivelse. . . . . . . . . . . . . . . . . : Atheros AR8121/AR8113/AR8114 PCI-E Ethernet Controller

Fysisk adresse . . . . . . . . . . . . . . . : 00-1C-44-1C-D7-9E

Ethernet-netværkskort Trådløs netværksforbindelse:

Forbindelsesspecifikt DNS-suffiks. . . . . . :

Beskrivelse. . . . . . . . . . . . . . . . . : 802.11n Wireless LAN Card

Fysisk adresse . . . . . . . . . . . . . . . : 00-64-2A-DE-22-C2

Dhcp aktiveret . . . . . . . . . . . . . . . : Ja

Automatisk konfiguration aktiveret . . . . . : Ja

IP-adresse . . . . . . . . . . . . . . . . . : 123.210.112.237

Undernetmaske. . . . . . . . . . . . . . . . : 255.255.255.0

Standardgateway. . . . . . . . . . . . . . . : 123.210.112.1

DHCP-server. . . . . . . . . . . . . . . . . : 123.61.238.1

DNS-servere. . . . . . . . . . . . . . . . . : 123.231.241.25

123.162.240.20

123.226.1.2

Rettigheden opnået . . . . . . . . . . . . . : 21. januar 2009 13:58:42

Rettigheden udløber. . . . . . . . . . . . . : 21. januar 2009 15:58:42

Her kan man se en del mere.

Ud over førstnævnte informationer får man blandt andet oplyst min computers navn, min MAC adresse (unik adresse for mit netkort), hvilke DNS servere jeg bruger (DNS servere bruges til at finde ud af hvor på Internettet din bærbare skal kunne finde de forskellige hjemmesider), om jeg får tildelt min IP adresse af en server (DHCP server), og hvor længe denne server giver mig lov til at bruge IP adressen, før jeg igen skal tildeles en IP.

Disse oplysninger bruges ofte ved netværks fejlfinding.

De kan også eksporteres til en tekstfil. Se her såfremt du har behov for dette

F-Secure og firewall

Der kan være problemer med at opdatere F-Secure Ativirus hvis man er placeret bag en firewall.

Her skal man være sikker på at man kan forbinde til følgende IP adresser, for at hente opdateringer til programmet:

* 65.200.212.0/24
* 122.220.160.0/24
* 193.110.108.0/23
* 193.64.205.192/27
* 193.66.251.0/25
* 202.71.99.0/24
* 217.110.97.0/24

Nokia E61i’s skjulte kommandoer

I Symbian 60, der er styresystemet på blandt andet Nokia E61i er der en lang række ekstra funktioner og indstillinger, som kan fremprovokeres ved at taste en kode.

Her er et par stykker af dem:

*#0000# – Software version på enheden.

*#7370# (default låse kode er 12345) – “Hardware reset” sletter alle data på enheden, og genopretter telefonen som da den forlod fabrikken.

*#62209526# – MAC adressen på det trådløse netkort.

*#2820# – MAC adressen på din bluetooth enhed.

*#06# – Viser IMEI/International Mobile Equipment Identity nummeret.

*139*0# send (ring op) slår “send sms ved optaget” funktionen fra.
*139*1# send (ring op) slår “send sms ved optaget” funktionen til.

Monacor MD-4600

Monacor MD-4600 er et sæt on-ear hovedtelefoner.

De er behagelige at have på, selv efter langvarig brug, med bløde skum puder på ørerne, og hovedbøjlen.

Kablet er hele 2 meter langt og er udstyret med et 3,5mm standard jackstik, og der følger en 3,5 mm til 6,3 mm jack adapter med.

Høretelefonerne vejer 220 gram.

Sektornet opsætning

Det er ikke altid lige let at finde opsætningen til sektornets servere.

Derfor en lille liste over IP adresser mv:

Navneservere(DNS):
ns1.sektornet.dk – 195.231.241.25
ns2.sektornet.dk – 193.162.240.20
ns3.sektornet.dk – 130.226.1.2

Mail server (POP3):
pop3.skolekom.dk


SMTP-server:

pasmtp.tele.dk





Nyhedsserver:

news.sektornet.dk

Bromleys IT blog version 8.0

Velkommen til version 8.0

Jeg har nu lavet noget af en holdningsændring…

Jeg har nemlig valgt at flytte hele indholdet fra mit eget webhotel til Googles blogger service.

Og hvorfor så det (og hvorfor ikke)?

Jeg har hidtil forsvoret at gøre det af flere årsager.

Det primære punkt er at jeg selv ville have styr på mine filer og mit indhold.

Nu er det imidlertid blevet ret let at flytte fra blogger, og der findes en del eksport værktøjer til formålet.

Samtidigt er jeg blevet træt af at skulle opdatere 117 forskellige blogs, da kommentar funktionen gang på gang bliver omgået af spammere, indtil man uploader en opdateret version af CMS’et.

Det er hermed slut!

Nu får google lov til at vedligeholde opdatere, patche og tage backup

Sikkerhed på trådløse netværk

Trådløst netværk er så nemt at sætte op.

Man køber en plastikboks med en eller flere ledninger, sætter det ene stik i 220 volt stikket og den anden i aDSL modemmet.
Og vupti, hele familien kan komme på nettet med deres bærbare enheder.

Man skal dog lige tænke på at naboens knægt også har uhindret adgang til Internet forbindelsen, med mindre man sikrer det. De trådløse sendere (Routere og Acces Points) er piv åbne når man køber dem.

Herunder kommer en vejledning i hvordan man kan opsætte sikkerheden på en “Linksys WRT54G/WRT54GL” router med trådløst netværk.
Jeg har prøvet et hav af forskellige mærker og modeller, og når man ser på brugervenlighed og strømforbrug så er denne model det bedste jeg har stødt på. Som et lille sidespring kan jeg nævne at jeg modtog en trådløs router fra mit teleselskab, som jeg bortskaffede efter at have målt et srømforbrug der svarede til 600,- om året.

Linksys WRT54G

For at sætte en Linksys WRT54G eller WRT54GL op kan man gøre som følger (det er stort set samme fremgangsmåde med andre mærker, dog er koder og IP adresser ikke den samme). Klik på billederne for at se dem i større format.

1) Bag på Routeren er der en række stik. Ét rundt der er til strømforsyningen, ét enligt netværksstik, der forbindes til dit aDSL modem (evt. vha det medfølgende kabel), og fire netværksstik der kan anvendes til at tilslutte stationære computere.

2) Tilslut PC’en til én af Routerens fire netværkstik vha. et kabel.

3) tast routerens IP adresse (192.168.1.1) ind i din browsers (Firefox eller Internet Explorer)adressefelt:
Linksys WRT54G guide 01

4) Efterlad brugernavn blank, og skriv “admin” som kode, for at få adgang til routeren.

5) Vælg menupunktet “Wireless”, undermenupunket “Wireless Security” og vælg “WPA2 Personal” i drop down boxen, som på billedet her under.
Linksys WRT54G guide 02

6) Vælg en kode som andre umiddelbart ikke kan huske (herunder ses en forvanskning af “tastenkode” som er blevet til “ta573nk0d3”. Skriv for en sikkerheds skyld koden ned så du har den hvis en gæst en dag har behov for at komme på.
Linksys WRT54G guide 03

7) Gå herefter ind i menupunktet “Administration” og indtast en anden kode her (så den ikke er “admin” som i punkt 4).
Linksys WRT54G guide 04

Din router er nu sat op, så naboes knægt ikke umiddelbart kan komme på.