Synology Drive

Hvis man har en netværks tilsluttet Synology NAS, stående, kan man aktivere deres “Synology Drive” funktion, og efterfølgende anvende den på samme måde som med “DropBox”, OneDrive eller lign, men med betydeligt mere plads (såfremt du har udstyret den med store diske).

Du henter den lokale Synology Drive Client til Windows eller Mac fra deres Downloadcenter. iOS Appen finder i Apple Store.

Læs mere om Synology Drive her.

Johns Background Switcher

JBS, eller John’s Background Switcher ligger I baggrunden, og sørge for at opdatere det, eller de billeder du gerne vil have på din skrivebordsbaggrund.

Hent det her:

Hent John’s Bacground Switcher til Windows

Hent John’s Bacground Switcher I Apples Mac App Store

Når du har installeret programmet, skal du vælge hvilken kilde du vil hente billederne fra.

Den kan udover lokale mapper og albums også hente fra en lang række on-line billeder tjenester, så som Flickr, Instagram og Unsplash

Når du har valgt hvilken kilde du vil hente fra, kan du f.eks. i eksemplet herunder præcisere søgningen til et enkelt emne. Her er det søgninger på billeder tagget med “Denmark” eller “Danmark”, fra fototjenesten Flickr. Resultatet kan ses på screenshottet øverst på siden.

FileVault – Krypter harddisken på din Mac

En af de første ting man bør sikre sig er slået til på sin Mac, er FileVault, der er bygget direkte ind i MacOS.

Hvis du for eksempel får stjålet din Mac, så vil man nemt kunne tilgå dine data, bl.a. ved hjælp af Target Disk Mode, såfremt du ikke har krypteret dine data.

Start med at åbne “Systemindstillinger”, evt via tandhjulsikonet i dokken, eller ved at klikke på øllet øverst til venstre på skærmen, og vælge “Systemindstillinger” der.

Herefter klikker du på ikonet med “Sikkerhed & anonymitet”

Vælg fanen “FileVault”, og se om FileVault er slået til.

Hvis der står “Slå FileVault fra…” er alt OK, men hvis der står “Slå FileVault til…” som på billedet herover, skal du klikke på hængelåsen, og logge ind, for at kunne kryptere din harddisk.

Når du har logget ind kan du trykke på knappen “Slå FileVault til…”

Herefter kan du vælge om du vil tillade din iCloud konto at låse disken op (fx. hvis du skal redde data ved hjælp af “Target Mode”, eller om du vil generere en gendannelsesnøgle, som du vil have liggende et sikkert sted.

Hvis du deler din Computer med andre, kan det være nødvendigt at have en delt nøgle.

Nu går disken i gang med at kryptere disken fra en ende af, hvilket oftest tager en del timer afhængig af harddiskens størrelse og type.

Installer MacOS Mojave 10.14 fra en USB nøgle.

Hent MacOS Mojave 10.14 fra App Store, men lad være med at installere den.

Åben Diskværktøj og se hvad “Volume” navnet er på din USB nøgle.

I dette tilfælde hedder USB nøglen /Volumes/KINGSTON

Åben Terminal og kør følgende kommando OBS! ALT på det drev du angiver som Volume slettes!!! “/Volumes/MyVolume” skal tilpasses navnet på din USB nøglen “Volume”. I ovenstående tilfælde er det “/Volumes/KINGSTON” der skal stå.

sudo /Applications/Install\ macOS\ Mojave.app/Contents/Resources/createinstallmedia --volume /Volumes/MyVolume

Når den efter en del minutter har tygget sig gennem processen har du en bootbar USB nøgle, der kan installere MacOS Mojave på en hvilkensomhelst Mac (der lever op til hardware kravene).

Greenshot

Hvis man tager mange screenshots i hverdagen kan man med fordel anvende det gratis program Greenshot.

Med Greenshot kan man med et par klik sætte den op til at gemme et specifikt sted på sin computer, så man f.eks. kan tage 20 screenshots til en vejledning, uden at skulle bruge tid på at gemme hvert billede ét ad gangen.

Download Greenshot via linket nederst på siden.

Klik på ikonet i menulinjen og vælg “Preferences” for at ændre indstillinger.

Under “General” kan du vælge hvilke tastaturgenveje du vil bruge til de forskellige funktioner.

Under “Output” vælger du hvor du vil gemme. Du kan også bestemme hvad teksten på filnavnene skal være.

Under destination kan du vælge om du vil gemme for hver fil, gemme automatisk i mappen du kunne se under “output”, åbne i et andet program, printe og meget meget mere.

Greenshot er Open Source Software.

Download Greenshot her!

Scan din Mac for Virus og Malware – MacOS

Det ses forholdsvist sjældent at en Mac er ramt af vira eller malware i forhold til Windows.
Når jeg ser maskiner med malware, er det oftest fordi brugeren i god tro har installeret noget der skulle øge sikkerheden (men ikke gør det), eller hvor et andet program har installeret Malware i baggrunden. For at undgå dette, så vær meget kritisk når du installerer noget fra andre kilder end Apples egen App Store.

Scan din Mac

Scan med Malwarebytes, der gennemsøger din Mac igennem for Malware.

Falske anti virus apps

Lad være med at installere følgende programmer, der er udgiver sig for at være antivirus software, men reelt fungerer som spyware og/eller serverer popup reklamer for brugerne.

MacSweeper

Scan din Computer for Virus og Malware – Windows

Malware

Malware dækker i dette tilfælde over flere typer software. Blandt andet spyware, keyboard bloggere, falske virus programmer og monitering-software.

Selvom at det er vigtigt at man har et opdateret antivirus program kørende i baggrunden, så kan de desværre ikke forhindre alt. De forhindrer dig sjældent i at installere software, du selv vælger at installere, herunder software du lokkes til at installere af pop up vinduer på hjemmesider eller lign.

Kør RKILL https://www.bleepingcomputer.com/download/rkill/

Efterfølgende scanner du med et scanneværktøj til Malware. Selv har jeg haft glæden af Trend Micros HouseCall, og Malware Bytes:

Falsk anti-virus software

Der findes en række programmer , som enten serverer popo reklamer i stedet for at rense din maskine, eller hvor det eneste du får ud af at betale de insisterende popup vinduer med “Du har 28 viruser betal for at rense din PC”, eller “Programmet er udløbet, betal for et års abonnement” er at du slipper for popups om betaling i en periode.

Man kan finde en liste over en hel del af dem på Wikipedia

Irfanview

Irfanview er billede softwarens svar på schweizerkniven.

Det er et meget kraftigt værktøj, der er pakket ind i en meget anonym indpakning, og selv efter at have anvendt programmet i årevis finder man nye funktioner og muligheder.

På overfladen ligner den et kedeligt oldnordisk program uden særlig mange features, men efter mere end 10 års brug opdager jeg stadig nye features som jeg ikke anede jeg kunne leve uden.

Den eneste jeg savner i Irfanview er muligheden for at arbejde i lag. Dette er desværre ikke muligt i “Irfanview”.

IrfanView er et af de meget få programmer som jeg savner alternativer til i Mac universet.

Installation

IrfanView og plugin pakken er gratis og kan downloades på deres hjemmeside

Når programmet åbnes er det bare et sort vindue med en ganske almindelig menulinie, og de fleste forkaster det derfor som at være en billedefremviser som ikke kan noget.

Men dykker man ned i menuerne, så opdager man hurtigt at den kan mere end hvad man først forventede. Herudover er der enda en “plugin pakke” der mangedobler dens muligheder.

Vejledninger

Udskiftning / erstatning af farver

Med ganske få klik kan man skifte en farve, eller fjerne en nogenlunde ensfarvet baggrund.

Filomdøbning

Den funktion jeg bruger mest er helt klart filomdøbningen.

Irfanview kan vha kommandoen “$E36868(%Y-%m-%d_%H%M%S)_Filename_###” omdøbe alle filerne i en mappe, så EXIF informationerne fra kameraet bruges til at navngive dem med År-Måned-Dag_TimeMinutSekund_Filnavn_001 … 999

Merge Cube VR

Firmaet Merge har lavet en ny simpel måde at kontrollere et 3dimensionelt miljø på.

Andre har lavet en løsning hvor man printer en side ud med et mønster på, og lægger det på bordet eller gulvet. Herefter kan man bevæge sig rundt om arket og se spillet, statuen eller lign. fra flere vinkler.
Det er ikke muligt at se det fra alle sider samt oppe og nedefra.

Merge har derimod lavet en terning, hvor der er mønstre på alle seks sider, hvorefter man kan vende og dreje terningen på alle leder og kanter.

Der findes en lang række spil og apps til Merge Cube, og der kommer løbende nye til.
Især uddannelses sektoren har taget den til sig, og man finder derfor en del programmer med anatomi og biologi, til astronomi og kunst.

Du kan se en håndfuld apps til Merge Cube på Miniverse’s “Cube” oversigt

Kom i gang med WordPress

WordPress

Dette er en underside til WordPress guiden.

Du kan komme igang med WordPress på flere måder. Den nemme måde er at oprette en blog online på wordpress.com som hostes af dem selv.
Den skrabede løsning er gratis, og man kan selv foretage en række tilpasninger. Efterfølgende kan man så købe udviddelser, der giver mulighed for mere, f.eks. koster det ekstra at få lov til at anvende sit eget domæne navn, i stedet for den gratis udgave der fungerer som subdomæne f.eks. dinblog.wordpress.com

Den lidt mere langhårede måde er selv at hoste den, ved at downloade WordPress fra projektets hjemmeside, og installere den på din egen server, eller dit webhotel.

Der findes en genvej til selv at installere den på eget webhotel, da en del webhoteller tilbyder en løsning hvor man kan installere WordPress inklusiv oprettelser af databaser mm gennem deres administrations panel. Her guides du gennem oprettelsen, punkt for punkt.