Opdater Windows 10 til nyeste version – Online

Dette er online guiden.
Hvis den maskine du skal opgradere ikke har adgang til Internettet, eller er koblet op via mobilt bredbånd med begrænset mængde data, skal du følge offline vejledningen her.

Microsoft udgiver nye udgaver af Windows 10, fire gange om året.
Hver opdatering får et nummer der viser hvilket år og måned versionen blev frigivet.

Windows 10 1511 er derfor fra november 2015 og 1909 fra september 2019.

Normalt kan du få opdateringen gennem den almindelige “Windows Update” funktion, men hvis der er problemer med dette kan der hentes et opdaterings værktøj på:

https://www.microsoft.com/software-download/windows10

Droner til ethvert formål

Droner fås efterhånden til alle tænkelige formål.

Du kan få droner til vands, til lands og i luften. De kan flyve, svæve dykke, flyde, sejle, gå og køre.

Flyvende droner

Til foto og video

Der findes efterhånden en del fabrikanter af droner til disse formål.

DJI er ikke til at komme udenom. De har en stribe modeller der henvender sig til alt fra hobby fotografen, til Hollywood og redningstjenester.

Til levering af pakker, mad, medicin mm.

Sejlende droner

Droner er begyndt at dukke op i større og større grad på havet, hvor de kan programeres til at tage prøver og målinger i dage, uger og år uden at skulle i havn for at hente forsyninger. Et godt eksempel på disse er Saildrone projektet, der har en række droner der er udstyret med sensorer der registrerer alt fra vind og vejrforhold til vandkvalitet og hvalsang.

Undervands droner

Hobby droner som Titan og Poseidon henvender sig til hobbyfolk, og bådejere.

I den lidt dyrere ende finder man eksempler på Bluefin‘s droner, der bl.a. blev anvendt i søgningen efter det forsvundne fly MH370

Landbaserede droner

DJI har lavet en kørende drone Robomaster, som er populær i undervisningssektoren, da den kan programmeres.

Boston Dynamics Spot og Altlas har været i medierne en del år.

Andre særlige droner:

SQUID der skydes i vejret, og dermed kan sendes i luften i alle situationer, også mens man selv bevæger sig.

Mozilla Thunderbird

Thunderbird er en gratis mailklient som laves af Mozilla, der også står bag den kendte browser Firefox.

Den er en god alternativ til Outlook.

Thunderbird kan hentes her, og er gratis.

Plugins

Som til browseren Firefox, kan man tilføje funktioner fra tredjeparts software udviklere, ved at installere plugins.

Ønsker man at password beskytte Thunderbird, så man skal indtaste password når programmet åbnes, så kan man installere StartupMaster der kræver at man indtaster Thunderbirds Hovedpassword hver gang man åbner programmet.

Mozilla Firefox

Alternativ browser, der drives af Mozilla organisationen, der også står bag Thunderbird.

De har været på banen i mange år, og har i årtier været en af de populære alternativer til Internet Explorer, Edge og Safari.
Mozilla er fokuseret på brugernes privatliv, og mange Firefox brugere har da også valgt browseren fordide stoler på

Firefox kan hentes på https://www.mozilla.org/da/firefox/new/

Funktioner

Firefox Sync

Firefox Sync

Med Firefox Sync kan du oprette en konto hos Mozilla, og bruge den til at synkronisere bogmærker, tabs, plugins, adgangskoder, indstillinger og meget mere mellem flere computere.

Selv nøjes jeg med at anvende funktionen til at synkronisere bogmærker, så de er ens på både Mac og Windows PC.

Gem siden som billede

En af de funktioner jeg ofte har haft glæde af, er muligheden for at gemme en hel side som billede. Skal man blot have teksten er det oftest bedre at gemme siden som pdf (Vejledning til Windows – Vejledning til MacOS), men hvis man skal have baggrundsbilleder og lignende med, så kan det være godt med et billede.

For at gemme siden som billede skal man blot højreklikke et sted på siden hvor der ikke er et billede, og vælge “gem som billede”

Tag et skærmbillede

Du skal nu vælge om du vil gemme hele siden, det synlige område eller et element. Hvis du blot vil gemme et tekstvindue, graf, menu eller lignende kan du se at der er kommet en stiplet linje omkring den boks musen holdes over.

Vælg området du vil gemme som billede

Tryk på Hent, for at gemme billedet, eller på Kopier, såfremt du ønsker at copy/paste billedet til en mail, dokument eller lign uden at gemme.

Hent eller kopier dit screenshot

Plugins

Som til så mange andre browsere, findes der et hav af plugins. Både fra producenten Mozilla, og fra en lang række tredjeparts programmører.

Herunder kommer en række jeg selv er glad for.

Facebook Container

Mozilla, har lavet et plugin, der gør det lidt sværere for Facebook, at registrere alt hvad man foretager sig på nettet. Den kan hentes her.

Sprogpakker og ordbøger

Hvis du ønsker at have retstavning på andre sprog end dansk, kan du hente de pågældende sprogpakker og ordbøger her.

Backup og Export/Import af data

Bogmærker

For at tage en backup af dine bogmærker skal du vælge “Bogmærker” i menulinjen, og derefter “Vis alle bogmærker”.’
Derefter vælger du “Eksporter bogmærker til HTML…” under den intetsigende knap med to pile, og vælger hvor du vil gemme HTML filen med alle dine genveje.

For at importere filen gør du det samme, men vælger “Importer bogmærker fra HTML…” i stedet.

Er der noget der mangler på siden, et plugin eller en funktion du er meget glad for, så er du mere end velkommen til at efterlade en kommentar.

ProCommander – Fil håndtering til macOS

Dette er en macOS klon af et af de tidligste stykker software jeg anvendte, og nu kommer jeg til at erkende at det er længe siden jeg først sad ved en skærm 🙂

Jeg har altid savnet en fornuftig app til at flytte filer rundt på min Mac. Da jeg ikke kunne forlige mig med at skulle slæbe filer mellem flere åbne faner, faldt jeg under min søgen for alternativer, hurtigt over ProCommander, der minder rigtig meget om det gode gamle “Norton Commander” der var den store favorit tilbage i 1980’erne.

ProCommander kan hentes her!

WiFi Explorer

En glimrende App til hurtigt at få et overblik over hvilke netværk der kan ses fra din nuværende placering, hvilket kan være godt når du skal fejlfinde på en dårlig Internet forbindelse.

Man kan se alle tilgængelige trådløse netværk, deres navne, sendestyrker og frekvenser.

Du kan hente WiFi Explorer i Apples App Store for Mac.

Danalock – En dansk produceret trådløs dørlås med Apple HomeKit

Jeg har længe gået og luret på markedet for HomeKit enablede dørlåse, og forventningerne var høje da jeg bestilte en af disse.

Valget faldt på en Danalock, da den på papiret lød ganske tillokkende.
Den fungerede med HomeKit, den kunne leveres med flere forskellige typer af låsecylindre, heriblandt de mest anvendte typer her hjemme. Sidst men ikke mindst har Apple valgt at indtage den i sortimentet, som den eneste lås, i hele Europa.

Jeg må erkende at jeg ikke er tilfreds med produktet. Selvom at den låser som den skal, så har der været så mange små irriterende problemer.

Låsen ser ganske godt ud, og det er rimeligt ligetil at samle og montere den.

Desværre var den ene af de to skruer der skulle anvendes til at montere låsen af en forkert type, men Danalock har lovet at sende den rigtige med posten.

Da låsen så var monteret, og klar til brug, begyndte problemerne for alvor. Telefonen blev tændt, og appen fandt hurtigt låsen.
Desværre var de to knapper for hhv “Lås op” og “Lås” grå, og låsen reagerede ikke på nogen som helst input.

Efter et par minutter begyndte tændte en kraftig rød diode, som blot lyste fast.

Et forsøg på at finde den rette vejledning på Danalocks hjemmeside var ikke til meget gavn, da vejledningen er under opdatering, da en ny app ifølge siden er på trapperne.

Den medfølgende vejledning, samt et punkt på Danalock’s FAQ forklarede at man kunne slette låsen i appen, og nulstille låsen med 10 tryk på en knap vha en papirklips.
Lige lidt hjalp det. Uanset hvor mange gange der blev klikket lyste låsen blot rødt.

Efter en del forsøg og søgen forsøgte jeg at fjerne de fire batterier fra låsen, og da de kom I igen så det ud til at låsen igen virkede som den skulle.

Home Appen registrere låsen, og låsen fungerer vha Siri.

Vi har nu skullet leve med låsen i nogle måneder, og der er nogle ting med stabiliteten, som irriterer mere og mere, efterhånden som nyhedsværdien aftager. Idéen bag er smart, men i praksis er den ikke stabil nok, og man kan f.eks. ikke forlade hjemmet uden at tage den analoge nøgle med.

Låsen kan betjenes på flere måder.
Manuelt vha nøglen, Gennem danalock appen, i Apples Home app eller via Siri, som i screenshotsne her under:

Når den virker får man svaret “OK, Hoveddør er låst”:

Når den fejler kan man vente et pænt stykke tid, hvorefter man får følgende besked:

Den fejler også nogle gange gennem Home Appen:

Fejl set i danalock appen:

Jeg har både været spændt på om det hjalp at opdatere, både da iOS 12 og iOS 13 udkom, men begge gange har det blot vist sig at der kom nye udfordringer, og nye fejlmeddelelser.

iOS 13

Positive ændringer:

Jeg har længe ønsket at kunne åbne for folk på afstand. Fx. en håndværker der skal ind og fixe et eller andet. Det har dog ikke kunne lade sig gøre med iOS 11 og iOS 12, da den kun har kunnet låse op og i når telefonen var på husets WIFI. Derimod har man sagtens kunne få oplyst om døren var låst, når man var udenfor hjemmets WIFI dækning.

Problemer med iOS 13

Samtidigt med at man kan låse op og i alle steder fra holdt den op med at kunne se om låsen er låst. Ligemeget hvad siger den låsen er åben, også selv om den er låst.

macOS Mojave 10.14

OBS – Dette er ikke længere den nyeste udgave af macOS. macOS Catalina 10.15 erstattede Mojave i efteråret 2019.

Du kan altid finde guiden til den nyeste udgave af macOS her!

Denne vejledning gælder til Apples Styresystem til Mac:
macOS Mojave 10.14

Opgradering fra tidligere udgaver foregår på forsiden af App Store, hvor Mojave vil fremgå såfremt den ikke er installeret.

Hvis du er i tvivl om hvilken udgave af macOS du kører, kan du se det ved at klikke på  ikonet i øverste venstre hjørne af skærmen, og vælge “Om denne Mac” i menuen.

Anbefalinger:

Krypter din harddisk med FileVault, og sørg for at jævnligt at tage backup ved hjælp af den indbyggede funktion “Time Machine“.

Tips og tricks til Mac:

Tastaturgenveje til mac finder du i denne artikel.

De lidt mere tekniske ting:

Installer MacOS Mojave ved hjælp af en USB nøgle.

Installer software fra uidentificerede kilder.

Afinstaller Office pakken. Nogle gange giver Microsofts Officepakke lidt udfordringer. Læs her hvordan du sletter den helt, f.eks. før geninstallation.

Hvis du har mistanke om at der er problemer med kølingen, kan du teste dine ventilatorer ved hjælp af dette lille program.

Synes du at noget mangler i vejledningen?
Er der f.eks. en App du ikke kan leve uden, så er du velkommen til at tilføje en kommentar.

GDPR

GDPR blev indført af EU i 2018, for at beskytte Europæiske borgeres privatliv. Der er stadig den dag idag virksomheder og foreninger, der ikke er klar over hvilke forpligtigelser den har givet dem, og hvor store bøder de risikerer at få hvis de bryder reglerne.

De tørre paragraffer:

GDPR Info kan man let finde de enkelte paragraffer, yderligere information kan findes på GDPR.eu.

Rettigheder og pligter:

Både som bruger og som virksomhedsejer, kan det anbefales at læse datatilsynets folder “Registreredes rettigheder“.

Herunder kan du finde links til en del interessante sager der vedrører GDPR.

Retten til Indsigt:

Må pensions- og forsikringssager tilbageholde lægefaglig korrespondence om dig?
https://www.version2.dk/artikel/datatilsynet-ser-paa-principiel-sag-retten-indsigt-pensionsdata-1089100?

Indlejrede links til Facebook og Google Analytics

Må offentlige sider indlejre trackere fra Facebook og Google?
https://www.version2.dk/artikel/offentlige-hjemmesider-sladrer-google-facebook-1086330

Hvis din hjemmeside indeholder facebook like knapper (eller anden indlejring) er du dataansvarlig!
https://www.version2.dk/artikel/eu-dom-hjemmesider-med-facebook-like-knap-goer-sig-dataansvarlige-1088581

Slettefrister

Datatilsynet har påpeget at bookingfirmaet Epic Booking manglede en politik omkring slettefrister, og et påbud om at slette billeder af unge på deres Facebook side efter maksimalt 60 dage.
Ny afgørelse: Offentliggørelse af festbilleder af børn og unge (datatilsynet.dk)

Personfølsomme data i svagt- eller ikke krypterede emails:

Krifa fik hård kritik af datatilsynet over at have udsendt 1500 emails med personfølsomme data, der anvendte en for svag krypteringsform.
https://www.version2.dk/artikel/fagforening-efter-gdpr-broeler-vi-mente-var-ok-1089460

Anvendelse af CPR som password:

Krifa har fået kritik og påbud af Datatilsynet over deres procedure om at anvende CPR numre som adgangskoder.
https://www.version2.dk/artikel/fagforening-efter-gdpr-broeler-vi-mente-var-ok-1089460

Alternative browsere – MacOS

Safari følger med som en del af MacOS, og er fremragende. Apple tillader ikke andre browsere at blive så integreret med systemet, som sin egen browser, hvilket betyder at Safari ofte er hurtigere.

Derfor kan der være andre grunde til at have andre browsere installeret.
F.eks hvis man har en Windows PC, og man gerne vil have de samme genveje liggende i menuen.

Firefox

Glimrende browser, med en fin fokus på privatliv.

Kan downloades her.

Edge

Der er gået en del år, siden Microsoft aflivede Internet Explorer til Mac, men nu er Edge lige på trapperne, og man kan hente en fint fungerende Beta udgave på deres dertil indrettede side.

Chrome

Velfungerende browser, med et hav af plugins. Dog skal man huske at Google lever af at sælge reklamer, så den er ikke så privatlivsfokuseret som Firefox.

Hent Chrome her.