ASUS

ASUS stand ved et arrangement

ASUS er en af de større PC producenter. De har været på markedet i mange år, men producerer udstyr af svingende kvalitet.

Jeg mener personligt at deres bærbare generelt har haft flere fejl de sidste år, end tidligere, og at deres kabinetter mm. udføres i billigere og tyndere materialer.

Bærbare

ASUS Vivobook S14 S433E

Vivobook S14 S433 er en OK bærbar til hjemmebrug. Kan dog give lidt udfordringer ved geninstallation.

ASUS X555L

Routere

ASUS 4G-AC55U

ASUS Vivobook med bagrunds-belyst keyboard
ASUS Vivobook med bagrunds-belyst keyboard

Magnet – App til udvidet håndtering af vinduer, i MacOS

En af de ting jeg savnede fra Microsoft Windows, var vindues håndteringen, hvor man hurtigt kan dele skærmen op i 2 halvdele med hvert sit vindue.

Funktionen er godt nok kommet i 2019, med MacOS Catalina, men inden da opdagede jeg “Magnet” der både er nemmere at anvende, og som har mange flere muligheder end MacOS egen løsning.

Appen finder du på Apples Mac App Store.

Når den er installeret kan du enten ved hjælp af et par simple genveje, eller fra programgenvejen i øverste højre hjørne af skærmen, lynhurtigt opdele skærmen i to, tre eller fire vinduer.

Hvis du ofte har brug for at kopiere filer fra ét finder vindue til et andet, eller skal redigere i flere dokumenter på én gang, så er Magnet et genialt værktøj, der anvendes flere gange dagligt.

Tastaturgenveje til Magnet appen

Første gang du starter Magnet, bliver du bedt om at give den den adgang til at anvende Apples Tilgængeligheds funktioner, så den kan få lov til at fungere.

Klik på den låste hængelås for at få lov til at foretage ændringer, hvorefter du bliver bedt om at indtaste din kode for at låse op.
Herefter kan du sætte flueben ud for Magnet.

Nå dette er gjort kommer nedenstående vindue. De blå felter viser hvortil man kan trække et vindue, for at få den til at fylde en hel/halv/tredjedel skærm.

Husk at sætte flueben i Launch at login, med mindre du vil starte appen hver gang du skal bruge det.

Klikker du på app ikonet i menuen, kan du hurtigt se mulighederne, og med musen klikke på genvejen til den mulighed du ønsker.

Under Preferences (Indstillinger), kan du ændre genvejene appen anvender.

Magnet er klart med på listen over “Must have Apps” til MacOS.

Hvilken router skal jeg købe? (2020)

Jeg bliver fra tid til anden spurgt om hvilken router jeg vil anbefale at man køber. Efterhånden som Internet udbyderne har lært at levere en ordentlig router med deres løsninger, så er det sjældnere og sjældnere at jeg får spørgsmålet.
Sidste år var der kun to årsager til henvendelserne. Den ene var folk der var kunder hos BornFiber, der lokalt er kendt for at levere en router med en meget kort rækkevidde.
Den anden var folk med boliger hvor afstanden fra routeren til de steder de havde brug for wifi, var for stor, og dermed havde brug for et boost. Et eksempel kunne være en nedlagt ejendom, hvor man gerne ville kunne streame Netflix i en havestue, der er placeret i en anden længe eller tilbyde wifi dækning i en gæstebolig.

Da jeg selv hører til begge grupper, har jeg også måttet opgradere mit Wifi.

Jeg bruger selv Synology, da jeg kan li’ de udviddelsesmuligheder de tilbyder, men hvis man bare skal bruge en router til et almindeligt hjem, så ville jeg mene at den er lidt overkill.

Der findes en del billige routere, fra mærker man ikke kender. Jeg har prøvet nogle stykker, og har da også oplevet en del som skal genstartes ofte, og modeller der skal byttes på garantien da de holder op med at fungere.

De fleste vil kunne klare sig med en relativ standard router fra et anerkendt firma. Skal man ud og købe en ny router i dag, havde jeg klart anbefalet at man kiggede efter en med flere sendere, med mindre man bor i en mindre lejlighed.

Hvis jeg skulle vælge noget andet end min nuværende Synology, så ville valget måske falde på en Amlifi HD, med ekstra sendere.

Ikke mindst fordi den med sin Teleport funktion, tilbyder VPN forbindelse hjem til. En glimrende løsning når man er ude og rejse.

Amplifi HD er efterhånden et par år gammel (2018), og jeg har også et godt øje til deres nye model med WiFi 6 indbygget.

Gratis tjenester og privatliv – Hvis ikke du betaler, så er det sandsynligvis dig der er produktet!

Der findes et hav af gratis tjenester tilgængeligt ude på Internettet.

Fælles for dem alle er at de ikke kan tilbyde deres produkter, uden at nogen betaler regningerne.

Datacentre er dyre at drive, ansatte skal have løn og nogen skal betale elregningen.

Udbyderne af gratis tjenester har forskellige måder at tjene penge på. Nogle af dem er som forbruger nemmere at leve med end andre. Nogle af dem vil jeg ligefrem betegne som grænseoverskridende.

Freemium

Reklamefinancieret

Salg af data

Desværre er der også betalingsløsninger der fristes til at tjene lidt ekstra, på bekostning af dit privatliv.

Eksempler der giver stof til eftertanke:

Avast

Avast er et gratis Anti Virus produkt, der efterhånden har nogle år på bagen, og som har stor udbredelse. Det er skidt når historier som denne, om at de sælger brugernes browser historik, dukker op i medierne. Se bort fra click-bait overskriften.

Facebook

Facebook, sender målrettede reklamer til dit telefonnummer På Facebook kan du bruge dit telefonnummer til at øge sikkerheden vha 2FA eller gendanne et glemt password. Dette udnytter Facebook til at sende uopfordrede målrettede reklamer.

Ring

Amazon ejede Ring, der har solgt overvågningskameraer i titusindvis, deler åbenbart gladeligt data med Google, Facebook mm.

Sådan tager du backup – Windows

Før du kan tage backup af dine filer, skal du have et overblik over hvor du (og din software) har gemt det.

Normalt ligger det meste i din Windows profil, og det er efterhånden længe siden Microsoft lærte at gemme det samlet i én mappe. Her ligger der mapper med indholdet af din dokumentmappe, dine billeder, dit skrivebord, genveje til Internet Explorer/Edge mm.

Men……

Hvis du henter din email fra en udbyder som TDC, og ikke bruger en online email udbyder som Outlook eller Gmail, skal du sikre dig at du ikke downloader posten, og kun har den lokalt. I så fald skal du sikre dig at du får eksporteret den (se mere længere nede).

Hvis du bruger tredjeparts software, som Googles Chrome browser, Firefox, diverse billedbehandlings programmer og meget meget mere, så er det ikke sikkert at de gemmer filerne i din profil. Jeg vil berøre nogle af de mest anvendte her på siden. Men for en sikkerhedsskyld bør du sikre dig hvor den gemmer filerne, eventuelt læse på producentens hjemmeside.

Manuel Backup af din Windows profil

  1. Åben Stifinder
  2. Udvid Denne PC
  3. Udvid C:
  4. Udvid Brugere
  5. Udvid mappen med dit brugernavn

Under normale omstændigheder vil de fleste af dine filer ligge i ovennævnte mapper.

Hvis du bruger OneDrive, Dropbox, Google Drev mm, så vil der også ligge filer i mapper med disse navne. Disse er gode at have en sikkerhedskopi af, hvis du en dag sletter filerne i skyen ved en fejl, men de skal ikke lægges ind på en ny PC.
Filer fra online drev, kommer automatisk fra “skyen” når du logger ind på tjenesten fra den nye PC.
Men som sagt. Det er godt at gemme en kopi på en ekstern harddisk alligevel.

Backup af mail klienter

Microsoft Outlook

Export

Under fanen Filer finder du knappen “Import /Exporter” i menuen under “Åbn og Exportér”

Vælg “Eksporter til en fil”:

Vælg Eksporter til en .pst fil.

Marker hele postkassen ved at klikke på emailen helt oppe (ellers kommer kalender og noter ikke med.

Vælg næste og afslut.

Import

Import er samme procedure som export, blot vælger man “Importér fra et andet program eller en anden fil”, før man vælger .pst filen.

Backup af browsere

Logitech 2.4 Reciever

Logitechs 2.4 Reciever er den ældste og teknisk simpleste udgave, der stadig sælges i dag (2020). Den er ikke programmerbar, og er låst til det udstyr du har købt med den.

Det betyder at du kan risikere at skulle have én modtager til dit tastatur, og en anden til din mus.
Efterfølgerne “Logitech Unifying Reciever” og “Logi Bolt” kan håndtere op til 6 Logitech enheder.

Logitech 2.4 USB Reciever

HP – Hewlett-Packard Company

Her finder du et par nyttige links omkring HP’s udstyr og software.

Hardware

Jeg er ganske tilfreds med kvaliteten på HP’s maskiner. Man skal dog holde sig fra deres billige serier, der dog nogle gange sælges under navnet “Compaq”, en virksomhed de i sin tid købte op.

Bærbare computere

HP’s bærbare er delt op i flere serier. Der findes alt fra billige modeller der er udført i en relativ blød plasttype, til modeller med en indbygget ramme i aluminium.
Den første type kan være fin til hjemmekontoret, men holder i modsætning til modellerne med metalramme ikke så godt til at ryste rundt i en skoletaske fyldt med bøger, dag ind, og dag ud.
Til gengæld koster de dyrere modeller det dobbelte, så hvis man ødelægger én hvert 3. år, så er det stadig billigere end at skifte den dyre ud hvert femte.

Stationære computere

HP fremstiller også en del stationære modeller.
Her finder du alt fra små kontormaskiner der kan monteres bag på skærmen, til deres Omen gaming maskiner der kan oplyse hele lokalet med sine farveskiftende LED lys.

Dockingstationer

HP fremstiller en række dockingstationer. Desværre lever deres MacOS kompatibiletet ikke helt op til det de lover.
Derimod er de fine hvis du har en HP.

HP USB-C Dock

HP-USB-C Dock serien giver mulighed for at slutte din bærbare til som en stationær, når du ikke er på farten.

HP USB-C Dock G5

Printere

HP laver fine scannere og printere.
Skal man have en ny printer vil jeg klart anbefale at man kigger på en af deres mindre farvelaser modeller. Har man Apple udstyr, så køb en med AirPrint.

Scannere

HP har i mange år været “store” på scannere, og producerer nogle fremragende modeller, både med og uden arkføder.

Software

HP PC Hardware Diagnostics scanner din maskine, for at se om der skulle være en fejl på harddisken, eller en af de andre komponenter.
Den er også lavet i en USB udgave, som kan anvendes såfremt Windows ikke vil køre, eller hvis ikke du kan logge på.

HP Support Assistant hjælper med at opdatere drivere, og har bl.a. en indbygget funktion der kan teste det indbyggede batteri.

Fejlmelding

Private skal kontakte butikken de købte maskinen hos.

Erhverskunder kan fejlmelde på https://mycrm.support.hp.com/

Bluetooth tilbehør

Den trådløse standard Bluetooth findes i rigtig meget udstyr, og kan overføre data indenfor ca. 10 meters afstand. Bluetooth har sit navn fra den danske konge Harald Blåtand.

Der findes en hel del tilbehør der kan tilsluttes vha Bluetooth. Nogle af disse vil være listet herunder.

Høretelefoner

Jabra Evolve 65

Jabra Evolve 65 er et kvalitets headset, der er skræddersyet til kontoret.

Højtalere

Tastaturer

Logitech K580 Slim Multi-Device Wireless Keyboard

Logitechs trådløse K580 Keyboard, giver mulighed for at tilslutte to enheder til samme tastatur. Herefter kan man skifte mellem enhederne ved et tryk på en knap.

Mus

Opdater til nyeste udgave af Windows 10 fra Microsoft – Offline (USB/DVD)

Se denne vejledning for online opgradering.
Metoden på siden her er primært tiltænkt maskiner uden forbindelse til Internettet, eller folk der går på nettet ved hjælp af en Internet forbindelse med begrænset data. F.eks. mobilt bredbånd.

På Microsofts hjemmeside er det muligt at hente deres “Microsoft Media Creation Tool”, som kan generere en USB nøgle eller en DVD med installations filerne på.

https://www.microsoft.com/en-in/software-download/windows10 har du to muligheder:

  1. Opdater din nuværende Windows 10 installation til den nyeste udgave.
  2. Opret en ISO fil, en USB nøgle eller en DVD, til en frisk installation, ved at downloade og installere værktøjet på “Download tool now” linket.

Herefter guides du igennem resten af processen.

Opdaterings guiden

Download installationsmedie guiden