Luk Windows 10

Normalt er det nemt nok at lukke Windows 10 ned, men hvis et program hænger, eller hvis musen holder op med at virke kan det være et problem.
Især hvis man har noget åbent som skal gemmes før der lukkes.

Åben start vha tastaturet

Hvis du trykker på “Windows” knappen (flaget til venstre for mellemrumstasten), åbner Start menuen.

Før i tiden kunne man navigere hen til “Tænd/Sluk” vha piletasterne, men i nyere udgaver af Windows 10, skal man først skifte til “START” fanen, hvilket gøres med Tabulator knappen.

Luk med “Alt+F4”

Du kan også lukke alle åbne programmer, og efterfølgende selve Windows ved hjælp af tastaturgenvejen “Alt+F4”.

Hver gang du trykker “Alt+F4” ned vil det aktive program blive lukket. Programmet burde spørge om du vil gemme det aktuelle dokument såfremt det ikke allerede er gemt (men der er ingen garantier).

Når alle aktive programmer er lukket ned, vil du få nedenstående prompt med om du vil lukke computeren:

Tvangslukning

OBS: Dette bør være sidste udvej, da åbne dokumenter kan mistes, og i enkelte tilfælde vil Windows ikke starte op igen uden reparation eller geninstallation.

Hvis maskinen er frosset helt, og hverken tastatur eller mus reagerer, kan man oftest tvangslukke maskinen ved at holde power knappen inde i 30 sekunder.

Maskinen burde selv lukke ned, men nyere computere har det med at snyde, da de efterhånden kan nå at gå i dvale så hurtigt at de ikke når til tvangslukningen.
Hvis dette er tilfældet skal man vente et øjeblik, vække PC’en fra dvale, og så snart der kommer lys i powerknap/tastatur/LED lamper, skal man skyndesig at trykke powerknappen ned i 30 sekunder.

Primus

Nodeark på klaveret

Nodeprogrammet Primus bruges i musikundervisningen på en del skoler. Det kan arbejde sammen med en del Keyboards fra de fleste kendte producenter.

Kendte problemer og løsninger:

Print problemer

Primus kan kun printe til standard printeren. Så hvis du for eksempel vil printe til en anden printer end standard printeren, eller eksportere til pdf, så skal du ændre din standard printer.

Virker ikke med MacOS Catalina

Da Primus er et 32 bit program, fik de problemer i forbindelse med at Apple valgte at droppe understøttelsen af 32 bit da de frigav MacOS Catalina i efteråret 2019.

Selv anbefaler Indigo at man ikke opgraderer sin Mac til nyeste udgave af MacOS. Dette vil jeg dog bestemt ikke anbefale. Indigo oplyser i august 2020 at en ny version er på trapperne, med understøttelse af 64 bit.

https://www.indigo2.dk/news/primus.htm

RSS – Rich Site Summary

RSS bruges af de fleste nyhedssites og blogs til at formidle nye indlæg og opdateringer i en standard maskinlæsbar form, der kan læses af anden software.

Det er i bund og grund en meget let tilgængelig og simpel standard, der er udstyret med et forvirrende navn, der får det til at lyde mere teknisk end det er.

Det virker ved at en App, et Program eller et par linjer kode på en hjemmeside forbinder til det website du ønsker at modtage nyt fra.
Nogle hjemmesider skilter med at de har et RSS feed med et lille orange ikon, der minder om et wifi symbol:

RSS feed ikon
RSS Feed ikon

Hvis ikke du har en App eller et program der kan håndtere disse, åbnes en side i din browser med den maskinlæsbare kode, der ved første udkald ligner volapyk. Ved nærmere eftersyn kan man se at der i koden er blokke af tekst, der viser oprettelsestidspunkt, overskrifter, brødtekst og meget mere.

Denne sides feed kan f.eks. findes her.

Apps og Software der kan håndtere RSS

Windows

Newsflow
Simpel gratis App, der kan findes i App Store

Outlook
Microsofts egen Outlook kan sagtens anvendes til at læse RSS feeds (dog kun i udgaven til Windows)

MacOS

Reeder
Jeg har i mange år haft stor glæde af Reeder, der både findes som en macOS App, samt en iOS/iPadOS App

iOS og iPadOS

Reeder
Jeg har i mange år haft stor glæde af Reeder, der både findes som en macOS App, samt en iOS/iPadOS App

Indlejring på hjemmesider

En del CMS systemer har “blokke”, widgets” eller “plugins” der kan indsætte et felt med RSS feed’ets nyheder.
På den måde kan man samle relevante emner fx. lokalnyheder på sin hjemmeside.

WordPress som denne side kører med, indeholder et widget der indsætter de nyeste nyheder på denne måde:

Får du dine nyheder via RSS, så hører vi gerne fra dig. Hvilken App bruger du f.eks. til at læse dine nyheder?

Hvilken Windows version kører du på?

Om Windows - Winver

Hvis du gerne vil vide hvilken Windows version du kører på, så du se det under “Om Windows”.

Der er flere måder at finde den på. Den hurtigste er at klikke på startknappen nederst til højre, skrive “Winver”, og derefter klikke på åbn (eller blot enter).

Kør Winver
Kør Winver

Derefter åbner vinduet “Om Windows” med oplysningerne om hvilken udgave af Windows din Computer har installeret.

Om Windows - Winver
Om Windows – Winver

Hvad kan man udlede fra oplysningerne?

På ovenstående billede kan du se at screenshottet er taget på en maskine der kører “Windows 10 Enterprise”, “Version 1909”, “build 18363.815”.

Windows 10 Enterprise er en af firmaudgaverne (læs mere om dem på siden om Microsoft Windows), version 1909 er udgivet i 9. måned 2019, og build nummeret angiver mere datalieret om hvilken udgave af Windows der er tale om. Den del af build nummeret der står foran punktummet er Windows versionen. “18363.” er den endelige version af Windows 10 1909 udgivet til salg, test versionerne hed “18362.”. Tallet efter punktummet viser hvilken opdatering den har installeret, “.815” oplyser at den har installeret Windows opdateringen KB4550945 fra 24. april 2020.

Nederst kan du se om den udgave du kører med er licenseret, og såfremt den ér, hvem den er licenseret til.

Opdatering af Windows.

Hvis versionsnummeret er mere end et år gammel, bør du opgradere til en nyere udgave.

Hvis du har forbindelse til Internettet kan du følge denne vejledning, for at opgradere til nyeste udgave af Windows 10.

Har du en maskine uden Internet forbindelse kan det lade sig gøre alligevel. Du skal blot følge denne vejledning i stedet.

Windows 10 – Touchpad indstillinger

Windows bærbar med touchpad

Hvis du ønsker at ændre indstillingerne for din touchpad, eller “Berøringsplade” som Microsoft kalder den) kan du ofte finde en del tilpasninger i Windows indstillinger.

På samme måde som med museindstillingerne kan man ændre hastigheder, følsomhed og meget mere.

Du finder indstillingerne for Touchpad/Berøringsplade under “Start” > “Indstillinger”.

Windows Indstillinger
Windows Indstillinger

Herefter vælger du “Enheder – Bluetooth, printere, mus”

Windows indstillinger
Windows indstillinger

Til venstre finder du indstillingerne for Touchplade.

Windows indstillinger for touchpad
Windows indstillinger for touchpad

Hvis du gerne vil bruge en ekstern mus, kan du vælge at slå touchpad’en fra automatisk, mens musen er tilsluttet.
Dette kan være praktisk hvis du gerne vil bruge en ekstern mus, og gerne vil hvile håndfladerne på musen mens du skriver, oden at musen farer rundt på skærmen.

Windows indstillinger for touchpad
Windows indstillinger for touchpad

Nogle bærbare, bl.a. HP‘s har det med at hele højre side af Touchpad’en fungerer som højreklik. Dette kan deaktiveres ved at fjerne fluebenet ved “Tryk på nederste højre hjørne på berøringspladen for at højreklikke”.

Rul og Zoom

Hvis man gerne vil have at siden scroller nedad når man trækker fingrene over touchpaden med nedadgående bevægelse (som på en Mac), så kan man ændre rulleretningen.
Windows scroller i samme retning som scroll baren i kanten af skærmen, hvor Apple har valgt at man trækker tekst eller billeder op og ned som om det var et stykke papir man skulle flytte på.

Hvis ikke man ønsker at anvende zoom funktionen, så er der også et flueben der kan slå denne til eller fra.

Multi finger gestures

Længere nede kan du finde indstillingerne for touch indstillinger med hhv tre og fire finger gestures.

Dette er primært for at få adgang til skrivebordet, eller skifte mellem flere af disse.

Trækker man fra side til side med tre fingre samtidigt kan man hurtigt skifte mellem de aktive vinduer på computeren.

På samme måde kan man oprette flere skriveborde, og swype mellem disse med fire fingre. Fx. kan man have mailen åben på ét skrivebord, og word på en anden, og så skifte frem og tilbage mellem de to.

Microsoft Edge – Internet Browser

Microsoft Edge - 2020

Microsofts nyeste browser, Microsoft Edge er baseret på Googles Chromium, og blev frigivet den 15. januar 2020.

Edge understøttes af Windows, MacOS, iOS og Android.
Du kan downloade Edge her.

Browser plugins

Der findes en lang ræke tilføjelses programmer til Edge, de såkaldte plugins.
Jeg har samlet en håndfuld jeg selv har haft glæde af her under:

LastPass – Password husker og generator.

Indstillinger

Du finder indstillingerne ved at klikke på de tre prikker øverst til højre, ved siden af dit profilbillede.

Nulstil indstillinger

Under menupunktet “Nulstil indstillinger” kan man nulstille browseren. Dette kan være nødvendigt hvis man har problemer med en tjeneste eller et plugin.

En nulstilling fjerner ikke oversigten over besøgte sider, favoritter eller gemte adgangskoder, men den nulstiller søgemaskiner, fastgjorte faner og startsider.
Samtidigt slettes cookies og cachen med bl.a. billeder.

Ryd browserdata

Under menupunktet “Persondata og tjenester” kan du vælge hvilke browserdata du gerne vil slette automatisk når du lukker browseren, samt udføre en manuel sletning.

Microsoft Edge Legacy

Microsoft Edge Legacy og den nye Microsoft Edge
Microsoft Edge Legacy og den nye Microsoft Edge

Den oprindelige udgave af Edge blev frigivet den 29 juli 2015, til Windows 10 og Microsofts spillekonsol Xbox One.
Den var baseret på Microsofts egen EdgeHTML.

Denne blev omdøbt til “Microsoft Edge Legacy” da Microsoft frigav den Chromium baserede efterfølger i 2020. Denne kan du finde øverst på siden.

Microsoft Windows

Windows 10

Den nuværende udgave af Windows.
Vejledninger, tips og tricks kan findes i denne oversigt.

2004

Frigivet i juni 2020

  • Reset PC from cloud, med geninstallation fra Microsofts servere. Samme funktion som MacOS har kørt med i en årrække.
  • Passwordless login, med mulighed for at logge på med “Windows Hello”, fingeraftryk og PIN kode i stedet for password.
  • Chat baseret Cortana.
  • Profilbillede på tværs af alle tjenester.
  • Indeholder mulighed for at åbne drev med Linux filsystemer direkte i stifinder.
  • “Windows Defender” skifter navn til “Microsoft Defender”

1909

Frigivet den 12 november 2019

  • Søgefeltet dukker op som standard på menulinjen.
  • OneDrive integreres i stifinder søgninger.

1903

Frigivet 13. november 2019

1809

Frigivet 13. november 2018

1803

Frigivet 30. april 2018

1709

Frigivet 17. oktober 2017 under navnet “Fall Creators Update”

1703

Frigivet 5. april 2017 under navnet “Creators Update”

1607

Frigivet 2. august 2016 under navnet “Anniversary Update”.

1511

Frigivet 10. november 2015

1507

Første udgave af Windows 10.

Blev frigivet den 29. juli 2015

Windows 8.1

Windows 8

Windows 7

Frigivet i juli 2009
Ikke opdateret siden januar 2020

Windows Vista

Windows XP

Windows 2000

Windows Me

Windows 98

Windows 95

Windows 3

Windows 2

Windows 1

Sådan tager du backup – Windows

Før du kan tage backup af dine filer, skal du have et overblik over hvor du (og din software) har gemt det.

Normalt ligger det meste i din Windows profil, og det er efterhånden længe siden Microsoft lærte at gemme det samlet i én mappe. Her ligger der mapper med indholdet af din dokumentmappe, dine billeder, dit skrivebord, genveje til Internet Explorer/Edge mm.

Men……

Hvis du henter din email fra en udbyder som TDC, og ikke bruger en online email udbyder som Outlook eller Gmail, skal du sikre dig at du ikke downloader posten, og kun har den lokalt. I så fald skal du sikre dig at du får eksporteret den (se mere længere nede).

Hvis du bruger tredjeparts software, som Googles Chrome browser, Firefox, diverse billedbehandlings programmer og meget meget mere, så er det ikke sikkert at de gemmer filerne i din profil. Jeg vil berøre nogle af de mest anvendte her på siden. Men for en sikkerhedsskyld bør du sikre dig hvor den gemmer filerne, eventuelt læse på producentens hjemmeside.

Manuel Backup af din Windows profil

  1. Åben Stifinder
  2. Udvid Denne PC
  3. Udvid C:
  4. Udvid Brugere
  5. Udvid mappen med dit brugernavn

Under normale omstændigheder vil de fleste af dine filer ligge i ovennævnte mapper.

Hvis du bruger OneDrive, Dropbox, Google Drev mm, så vil der også ligge filer i mapper med disse navne. Disse er gode at have en sikkerhedskopi af, hvis du en dag sletter filerne i skyen ved en fejl, men de skal ikke lægges ind på en ny PC.
Filer fra online drev, kommer automatisk fra “skyen” når du logger ind på tjenesten fra den nye PC.
Men som sagt. Det er godt at gemme en kopi på en ekstern harddisk alligevel.

Backup af mail klienter

Microsoft Outlook

Export

Under fanen Filer finder du knappen “Import /Exporter” i menuen under “Åbn og Exportér”

Vælg “Eksporter til en fil”:

Vælg Eksporter til en .pst fil.

Marker hele postkassen ved at klikke på emailen helt oppe (ellers kommer kalender og noter ikke med.

Vælg næste og afslut.

Import

Import er samme procedure som export, blot vælger man “Importér fra et andet program eller en anden fil”, før man vælger .pst filen.

Backup af browsere

HP – Hewlett-Packard Company

Her finder du et par nyttige links omkring HP’s udstyr og software.

Hardware

Jeg er ganske tilfreds med kvaliteten på HP’s maskiner. Man skal dog holde sig fra deres billige serier, der dog nogle gange sælges under navnet “Compaq”, en virksomhed de i sin tid købte op.

Bærbare computere

HP’s bærbare er delt op i flere serier. Der findes alt fra billige modeller der er udført i en relativ blød plasttype, til modeller med en indbygget ramme i aluminium.
Den første type kan være fin til hjemmekontoret, men holder i modsætning til modellerne med metalramme ikke så godt til at ryste rundt i en skoletaske fyldt med bøger, dag ind, og dag ud.
Til gengæld koster de dyrere modeller det dobbelte, så hvis man ødelægger én hvert 3. år, så er det stadig billigere end at skifte den dyre ud hvert femte.

Stationære computere

HP fremstiller også en del stationære modeller.
Her finder du alt fra små kontormaskiner der kan monteres bag på skærmen, til deres Omen gaming maskiner der kan oplyse hele lokalet med sine farveskiftende LED lys.

Dockingstationer

HP fremstiller en række dockingstationer. Desværre lever deres MacOS kompatibiletet ikke helt op til det de lover.
Derimod er de fine hvis du har en HP.

HP USB-C Dock

HP-USB-C Dock serien giver mulighed for at slutte din bærbare til som en stationær, når du ikke er på farten.

HP USB-C Dock G5

Printere

HP laver fine scannere og printere.
Skal man have en ny printer vil jeg klart anbefale at man kigger på en af deres mindre farvelaser modeller. Har man Apple udstyr, så køb en med AirPrint.

Scannere

HP har i mange år været “store” på scannere, og producerer nogle fremragende modeller, både med og uden arkføder.

Software

HP PC Hardware Diagnostics scanner din maskine, for at se om der skulle være en fejl på harddisken, eller en af de andre komponenter.
Den er også lavet i en USB udgave, som kan anvendes såfremt Windows ikke vil køre, eller hvis ikke du kan logge på.

HP Support Assistant hjælper med at opdatere drivere, og har bl.a. en indbygget funktion der kan teste det indbyggede batteri.

Fejlmelding

Private skal kontakte butikken de købte maskinen hos.

Erhverskunder kan fejlmelde på https://mycrm.support.hp.com/

Bluetooth tilbehør

Den trådløse standard Bluetooth findes i rigtig meget udstyr, og kan overføre data indenfor ca. 10 meters afstand. Bluetooth har sit navn fra den danske konge Harald Blåtand.

Der findes en hel del tilbehør der kan tilsluttes vha Bluetooth. Nogle af disse vil være listet herunder.

Høretelefoner

Jabra Evolve 65

Jabra Evolve 65 er et kvalitets headset, der er skræddersyet til kontoret.

Højtalere

Tastaturer

Logitech K580 Slim Multi-Device Wireless Keyboard

Logitechs trådløse K580 Keyboard, giver mulighed for at tilslutte to enheder til samme tastatur. Herefter kan man skifte mellem enhederne ved et tryk på en knap.

Mus