Fjern Officepakken med Microsoft 365 uninstall support tool

Microsoft 365 uninstall support tool

Microsoft har lavet et værktøj, ved navn Microsoft 365 uninstall support tool der kan fjerne office pakken helt fra din PC.

Denne artikel er til Windows baserede computere. Hvis du skal afinstallere office fra en Mac, finder du en vejledning til dette her.

Nogle gange oplever man at den indbyggede “Afinstaller” funktion efterlader rester der gør at et problem genopstår efter afinstallation og geninstallation af officepakken.

Hent Microsofts værktøj (link nederst i artiklen), og følg guiden trin for trin.

Der går herefter op mod et kvarter med at finde, og fjerne, alle indstillinger og filer.

Microsoft 365 uninstall support tool
Microsoft 365 uninstall support tool

Når programmet har kørt kan du genstarte computeren, og installere Office pakken på ny.

Microsoft 365 uninstall support tool kan hentes på Uninstall Office from a PC – Microsoft Support

Software til interaktive tavler og touchskærme

Der findes en række programmer, apps og software til interaktive tavler. Her vil jeg fremhæve nogle af dem jeg har haft fornøjelsen af.

Lynx Interactive

https://www.lynxcloud.app

Microsoft OneNote

En del anvender OneNote som platform, og Microsoft Ink til at lave noter og tegne med.

Microsoft Whiteboard

Microsoft har frigivet det gratis program Whiteboard til Windows baserede computere.

https://www.microsoft.com/en-us/microsoft-365/microsoft-whiteboard/digital-whiteboard-app

Nuiteq Snowflake

Nuiteq Snowflake er undervisnings software, og henvender sig primært til de mindre klasser.

Her er der en række materialer klar til undervisere i alt fra matematik til geografi.

https://www.nuiteq.com/snowflake

OpenBoard

OpenBoard er udviklet som en interaktiv tavle til brug på skoler og videregående uddannelser. Det er OpenSource, og dermed gratis at anvende.

Der er udgaver til Windows macOS og Linux

https://openboard.ch/index.en.html

SMART Notebook

SMART Notebook følger med når man køber en SMARTboard tavle. Det kan dog bruges til alle andre interaktive tavler.

Apples egne apps til macOS

Apples iMac med ekstra Thunderbolt Display

Apple har en række af sine egne apps, der enten følger med i macOS, eller som efterfølgende kan downloades, eller købes i App Store for Mac.

App Store

App Store, er Apples officielle sted, hvor vi kan finde, og hente software.
I modsætning til App Store til iOS/iPadOS/tvOS kan man dog godt hente og installere Apps fra udbydere, eller tredjeparts kilder.

På Apples egen App Store, er man dog lidt bedre sikret mod malware, da de gennemgår al software inden den frigives til os forbrugere.
Apple tager 30% af fortjenesten for software i deres butik, hvilket der er en del debat om. Det er årsagen til at en del sælger softwaren selv, fra deres egne sider, men samtidigt er der også en udgift forbundet med deres kontrol, og hosting af software.

Beskeder / iMessage

iMessage, eller på dansk Beskeder er en krypteret chat funktion, der er integreret med SMS. Folk med iMessage sender beskeder som blå talebobler, SMS’er vises som grønne talebobler.

FaceTime

FaceTime er Apples app til online videomøder.

Ud over at kunne se hinanden mens man taler, gruppe møder og deling af skrivebord, er det også muligt at integrere tjenester så flere kan se det samme på samme tid. Dette bruges fx så en gruppe kan se den samme film, samtidigt, selvom de er hver sit sted.

Mail

Mail er Apples e-mail klient, og arbejder ud over standarderne POP3 og IMAP, også fint sammen med de fleste udbydere.
Konti fra Microsoft 365, Outlook, Gmail, Yahoo mm. kan nemt tilsluttes med ganske få klik.

Podcasts

Podcasts appen samler og synkroniserer dine yndlings udsendelser, og sørger for at du kan høre dem lige når du har lyst.
Appen fungerer sømløst med Apples andre produkter, så hvis du starter en podcast på din Mac, så kan du afslutte den på din iPhone, eller i din bil vha CarPlay.

Safari

Safari er Apples egen browser. Selvom at Apple tilbyder at man kan installere en lang række alternative browsere, så er det udelukkende deres egen der får fuld adgang til maskinens hardware.

Du vil derfor opleve at konkurrenterne ikke er så hurtige (eller strømbesparende) som Safari.

TimeMachine

TimeMachine er Apples backup løsning, som konkurrenterne for længst har kopieret.

Med ganske få klik kan du sikre dig at din Mac, eller MacBook har en helt up to date backup.

Easy WP SMTP sender meddelelser fra din WordPress baserede hjemmeside

Gmail

WordPress er ikke god til at sende besked, fx. om at der er kommet nye kommentarer på siden.

Dette kan fixes vha et SMTP Plugin til WordPress. Den kan også bruges til andre formål, fx. udsendelse af Nyhedsbreve, mail formularer og kvitteringer.

Jeg har testet en stribe WordPress plugins til afsendelse af post, og har selv valgt at anvende Easy WP SMTP.

Under indstillingerne kan du sætte plugin’et op til afsendelse af post.

Her udfylder du felterne med oplysningerne for den e-mail adresse du vil afsende meddelelser fra og hvem folk skal sende til såfremt mailen besvares.

Det er fx. vigtigt såfremt du vil anvende plugin’et til afsendelse af Nyhedsbreve, eller lign.

Indstilling for WordPress Plugin'et "Easy WP SMTP"
Indstilling for WordPress Plugin’et “Easy WP SMTP”

Undlad at bruge din egen e-mail konto til afsendelse.
Hvis der på et tidspunkt skulle opstå en sikkerhedsbrist i Plugin’et.

Du bør i stedet oprette en særlig mail, der kun anvendes til dette (fx. noreply@domæne.navn).
Du kan efterfølgende indtaste den adresse du ønsker at få svar på, under feltet “Svar-til e-mail adresse”.

Når du har udfyldt dine SMTP-indstillinger kan du se om det virker ved at sende dig selv en mail under “Test e-mail” fanen. Hvis den fejler viser den hvad der er gået galt, fx at du har tastet brugernavn eller adgangskode forkert.

SMTP plugins til WordPress

Jeg har testet en række af de populæreste SMTP plugins til WordPress, og synes de fleste har nogle generende mangler.
Den jeg er blevet hængende på, og som jeg selv vil anbefale er Easy WP SMTP

Indstilling for WordPress Plugin'et "Easy WP SMTP"
Indstilling for WordPress Plugin’et “Easy WP SMTP

Der findes en lang række alternativer.

WP Mail SMTP by WPForms, er den mest udbredte, men i modsætning til Easy WP SMTP så har jeg oplevet at den ikke fungerer med alle webhosts.