Creality CR-10S – 3D Printer

Creality udvikler en række prisbillige 3D printere, blandt andet deres Creality CR-10S, der fungerer fint når først man har brugt lidt tid på at gøre den klar.

For at lave et 3D print med Creality CR-10S skal man sætte et microSD kort i styreboksens kortlæser, med sin .gcode fil.

Herefter justerer man pladen ind ved hjælp af en 0.1 mm søgefjeder, så der er 0,1mm mellem dysen og glaspladen, når den er placeret i alle fire hjørner.

Når glaspladen er justeret ind, varmer man dyse og plade op til den temperatur der passer til plast typen. Fx 230/70 grader.

Når pladen er varm føjer man et tyndt lag lim på glaspladen, før man starter sit print.

Problemer og løsninger

Stoppet dyse.

Hvis ikke printeren når at varme ordentligt op inden man begynder at printe, stopper dysen, og printet mislykkedes. Normalt kan dysen renses, ved blot at forvarme dysen godt og grundigt, så plasten i den bliver flydende nok til at løbe.

Man kan også risikere at lidt smeltet plastik er løbet retur, og størknet længere oppe, hvilket giver højere modstand i fremføringen.
Skru dyssen og fremføring ud, og rens dem for plastrester, evt med en dyse nål.

Reservedele.

Dyser kan købes i Danmark hos 3Dstore, men er billigere i udlandet.

OBS:

Flere 3D printere er temperatur følsomme, og det gælder bestemt også CR-10S. Hvis du har en ventilation, der skaber træk i lokalet hvor den står, eller har et aircondition anlæg, der køler rummet, så kan det gå ud over kvaliteten på dit print, da den kan have problemer med at holde temperaturen på dysen, og plasten kan køle for hurtigt, når det kommer ud.

Gratis billeder til din hjemmeside, præsentation eller opgave

Der er efterhånden kommet en del hjemmesider hvor man frit og lovligt kan hente billeder til sine opgaver.

Lad os sige at jeg mangler et billede af en computer til en artikel her på siden.
Jeg har taget en del selv, men oftest er mine billeder af computere taget for at dokumentere et problem, eller en skade, hvis ikke det ligefrem er et screenshot.

Skal jeg bruge et generisk stemningsbillede, til at krydre en artikel, vælger jeg frem for at rydde skrivebordet for at tage et stemningsbillede af min computer sammen med en til lejligheden lånt potteplante, ofte at hente et fra en af de gratis samlinger.
Hvis ikke der er et screenshot, eller fem i en artikel, så bliver det lidt trist kun med tekst.

Her er nogle af de hjemmesider jeg selv anvender fra tid til anden:

Flickr – Her skal du være opmærksom på rettighederne. Man kan søge særskilt på billeder der kan bruges frit.

Pexels

Pixabay

Unsplash

Wikimedia – OBS – Ikke alle billeder må anvendes uden credit

Mindre samlinger:

Burst – Public Domain billeder, alle må anvende.

ISO Republic – CC= billeder og video

Jay Mantri – CC0 licens

KaboomPics – Gratis billeder, med tæt på CC0 licens

Life of Pix – Public Domain billeder.

Magdeleine – Gratis billeder, nogle CC0, andre kræver credit

Public Domain Pictures.net – Public Domain billeder.

Public Domain Vectors – Vektor grafik med Public Domain licens.

Realistic Shots – CC0 licens, med nye billeder hver uge.

Startup Stock Photos – Gratis billeder, der frit må anvendes.

StockSnap – CC0 billeder

1 Million Free Pictures – Samling af Public Domain fotos

Screenshot fra en billedsøgning på Pixabay

Gratis Videoer:

Hvis du har brug for et videoklip til et projekt, så er der også flere muligheder for at hente disse.

Hvis du kender flere sider med gratis billeder, så er du velkommen til at dele din viden i en kommentar nederst på siden.

3D print med Ultimaker Cura

En del 3D printere er selvstændige enheder, der printer ud ved hjælp af særlige fil typer.

Creatily CR-10S bruger f.eks. *.gcode filer, der fortæller maskinen præcist hvordan den skal føre printhovedet rundt, lag for lag, for at opbygge den færdige model.

Programmer som Ultimaker Cura kan tage filer der er lavet i 3D programmer, og udregne hvorledes den enkelte type printer skal printe dem.

Ultimaker Cura er gratis, og kan hentes her. Den virker både til Mac og Windows.