Google som standard søgemaskine i Internet Explorer 11

Dette er en forespørgsel jeg får meget ofte.

Det er meget sjældent folk er tilfredse med Microsofts egen søgemaskine Bing. De vil hellere anvende Google.

For at skifte standard søgemaskinen i Internet Explorer skal du gøre følgende:

Klik på “tandhjulet” Internet Explorers øverste højre hjørne, og vælg “Administrer tilføjelsesprogrammer”.

Vælg fanen “Søgemaskiner” og derefter “Find flere søgemaskiner…” nederst i vinduet.

Herefter åbnes Microsofts Internet Explorer Gallery, med en lang liste af søgemaskiner. Her finder du “Google Search”, (eller den søgemaskine du ønsker at tilføje), og vælger “Add” eller “Tilføj”.

Lad fluebenet ved “Brug søgeforslag fra denne søgemaskine” være slået til og klik på “Tilføj”.

Nu ledes du tilbage til vinduet “Administrer tilføjelsesprogrammer”, og det ser ikke umiddelbart ud til at der er sket noget.

Ignorer dette (det er en svipser fra Microsoft), og luk vinduet.

Åben vinduet igen som tidligere beskrevet (“Tandhjul” -> “Administrer tilføjelsesprogrammer” -> Fanen “Søgemaskiner”).

Vælg den søgemaskine du ønsker at anvende som standard, og klik på “Benyt som standard” (efterlad fluebenet slået til i “Søg i adresselinjen og søgefeltet på det nye faneblad”).

Nu er Google din nye standard søgemaskine, og hvis du indtaster dine søgninger i Internet Explorers “adresselinje” og trykker “Enter”, vil Google åbnes med dine søgeresultater.

Inden du lukker vinduet ved at trykke på “Luk”, kan du fjerne Bing helt, ved at vælge “Bing”, og derefter klikke på “Fjern”.

Her ses “Google” som eneste søgemaskine.

Fremover kan du anvende “Adresselinjen” til dine søgninger.

Texas Instruments TI-Nspire CX CAS

Texas Instruments har i årtier siddet stærkt på lommeregner markedet.

De sidste mange år har de solgt software til Windows og Mac, der kan erstatte en graflommeregner, og som er vældig populær på de videregående uddannelser.

Licenserne kan købes flere steder, f.eks. hos Praxis og Studyshop.
Ud over de forskellige software udgaver findes der også flere Licens typer til Nspire CAS:
Livslang licens (619,-)
Étårig leje af licens (163,- pr år)
Genskabelse af Licens, såfremt du sletter mailen med licensen. (39,-)
Server licenser til uddannelses institutioner mm.

Softwaren kan hentes på deres hjemmeside, og alle funktioner virker i 30 dage, før man skal indtaste et serienummer.

Problemer og løsninger:

Køb licens til den rette udgave af nSpire.

Der findes både en TI-Nspire CX og en TI-Nspire CX CAS.
Sørg for at du ved hvilken du skal bruge til dit studie.

Alternativ licens installation

Normalt er det bare at vælge “Ja- Aktivér din licens”, og trykke på Næste, for derefter at indtaste din licensnøgle.

Andre gange kan firewalls, eller begrændsninger på netværket give udfordringer med at forbinde med Texas Instruments licens servere.

Her får man muligheden for at registrere og installere licensen på en alternativ måde.
Har man problemer med at registrere, kan fremgangsmåden fremprovokeres ved at slå flymode til på sin bærbare, eller trække netværksstikket ud før man åbner TI nSpire CX CAS.

Når ovenstående vindue kommer frem vælger man “Ja – Aktivér din licens”. Når computeren mangler en Internet forbindelse, dukker følgende billeder op:

Tryk først på “1 Indtast dit licensnummer“, hvilket åbner følgende vindue:

Nu indtastes licensnummeret, og når man trykker på “Næste>“, kan man gemme in licensfil der har filnavnet “lisence.lic“.

Tryk på “<Tilbage” for at komme retur til valgmulighederne

Tryk på valgmuligheden “2 Gå til hjemmeside…

Mærk linket op med musen, kopier linket, og sæt det ind i en browser (eller klik her: https://education.ti.com/activatesoftware )

Klik på “Choose File”, vælg din “license.lic” fil, vælg Danmark og indtast din email adresse (resten er ikke nødvendige), og tryk på “Send” knappen.

Tryk på “Download License File“, for at hente en ny fil ved navn “webportal.acl” som du gemmer på dit skrivebord, eller et andet sted du let kan finde den igen.

Gå tilbage til TI nSpire CX CAS og vælg “3 Fuldfør aktiveringen” i vinduet med de tre valgmuligheder.

Tryk på “Indlæs fil“, og vælg “webportal.acl” filen du lige har gemt.

Tryk på “Næste>” for at indlæse licensen.

TI Nspire CAS crasher hver gang jeg åbner.

Ofte sendes elever ud efter “TI-Nspire CAS“, hvorefter de (forståeligt nok) downloader “TI-Nspire CAS” i stedet for “TI-Nspire CX CAS

TI-Nspire CAS er en forældet udgave der ikke er blevet opdateret siden version 3.9 i 2014

I stedet skal du downloade TI-Nspire CX CAS.
TI-Nspire CAS har f.eks. ikke kunnet starte på MacOS siden OSX 10.10.

Kan man opgradere Nspire CAS til Nspire CX CAS?

Ja. Har man købt en licens til CAS, så fungerer den også efter en opgradering til CX CAS.

Hvad gør man med licensen, hvis man skifter PC eller geninstallerer sit styresystem?

Licensen modtages på mail, og kan kun registreres én gang på én computer.

Hvis du har problemer med TI-Nspire kan du afinstallere programmet, og geninstallere det uden at den glemmer licensen.

Hvis du derimod skal geninstallere hele styresystemet (Windows eller MacOS), så får du besked om at licensen allerede er i brug.
Her skal du finde den oprindelige mail med licens nøglen, og kontakte Texas Instruments support afdeling, hvorefter de frigiver licensen så den kan bruges på ny.

Er du kommet til at slette mailen med din Licensnøgle, så kan du købe en “Gendannelse af licens” for 39,- der hvor du købte licensen.

Jeg får en fejlkode A10 når jeg forsøger at installere IT nSpire CX CAS på min Windows computer

Ifølge Texas Instruments hjælp side kan dette skyldes at du anvender en konto uden de fornødne rettigheder til at installere software.

Ifølge deres telefon support kan det også skyldes en licensnøgle med fejl i, og ved at henvende sig til deres support kan man få tildelt en ny licensnøgle.

Teachers Edition

Der findes en udviddet udgave til undervisere, der hedder Teachers Edition, som kan hentes på dette link.

Formater en harddisk med Windows 10

OBS – Hvis du følger denne vejledning skal du være opmærksom på at du kan miste data.

Hvis man formaterer kan data genskabes, så hvis du sælger, bortgiver eller skrotter udstyr skal du overskrive din harddisk i stedet, såfremt man ikke ønsker data skal kunne genskabes af andre!

For at formatere skal du åbne “Stifinder”.

Hvis du har købt en ny harddisk, eller skal genbruge en med data på kan du nøjes med at højreklikke på den disk du ønsker at slette, og derefter vælge “Formater” (hvis din harddisk derimod ikke dukker op kan du formatere den ved at følge denne vejledning)

Derefter skal du vælge filsystem og hvad disken skal hedde.

Hvis du udelukkende skal anvende disken på Windows computere så kan du blot efterlade den på “NTFS”.
Hvis det er en ekstern USB disk, der skal anvendes til at overføre data mellem flere typer computere, f.eks. Windows, Mac og/eller Linux, så skal du vælge exFAT.

I feltet “Diskenhedsnavn” angiver du hvad der skal stå i Stifinder når du sætter harddisken til. Det kunne f.eks. være “Data”, “Backup” eller “Feriebilleder”

Herefter klikker du på “Start” og venter på at den bliver færdig.

Formatering af harddisk vha Diskhåndtering

OBS – Hvis du følger denne vejledning skal du være opmærksom på at du kan miste data.

Hvis man formaterer kan data genskabes, så hvis du sælger, bortgiver eller skrotter udstyr skal du overskrive din harddisk i stedet, såfremt man ikke ønsker data skal kunne genskabes af andre!

Denne vejledning er primært til diske der ikke er partitioneret.

Hvis du blot skal formatere en USB nøgle eller Harddisk der allerede er i brug, så følg denne vejledning i stedet.

Hvis du derimod har overskrevet din disk, dukker den ikke op i Stifinder. Dermed skal du gøre følgende i Diskhåndtering:

Her skal du højreklikke på “Denne PC” i Stifinder, og vælge “Administrer”

Herefter skal du vælge “Diskhåndtering”, højreklikke på den slettede disk (på billedet herunder kan man se at disken er skraveret, og står som “Ikke alokeret”), og vælge “Ny simpel diskenhed”.

Nu guides du igennem oprettelsen. Vælg “Næste”.

Her skal du klikke næste uden at ændre indstillinger.

Vælg blot “Næste” igen.

Hvis du kun skal bruge harddisken til Windows computere efterlades Filsystemetet på NTFS, hvis den derimod skal anvendes på flere styresystemer f.eks. Mac skal du i stedet vælge exFAT.

I feltet “Diskenhedsnavn” skriver du det nav du ønsker dukker op i Stifinder når Harddisken sluttes til. Det kunne f.eks. være “Data”, “Backup” eller “Feriebilleder”.

Vælg herefter “Næste”

Klik på “Udfør” og vent på at disken bliver formateret.

Når disken er formateret fremgår “Drevbogstav” og “Diskenhedsnavn” på listen, sammen med at den er “I orden”.